Pressemeddelelse -

God opbakning i Nyfors' repræsentantskab til fusion med SE

Nyfors og SE er nu et skridt nærmere målet om i fællesskab at danne et af landets største og mest toneangivende energi- og teleselskaber.

Repræsentantskabet i Nyfors sagde mandag aften ”ja” til fusionen af de to selskaber ved førstebehandling af fusionsforslaget. 

En glad og tilfreds Henning Krabbe, bestyrelsesformand i Nyfors, udtaler: 

Jeg er glad for, at vores repræsentantskab tog positivt i mod forslaget om fusion”.

Forarbejdet op til både forslag og afstemning har været grundigt og både Nyfors’ repræsentantskab og bestyrelse har igennem de sidste 4 år haft fokus på at øge indsigten i branchen samt dens aktører og udfordringer, og ifølge Henning Krabbe er det nok én af årsagerne til det positive resultat af afstemningen, hvor 27 af de 34 fremmødte medlemmer stemte for, svarende til næsten 80 procent. Kravet til et ja var et flertal på mindst to tredjedele af de fremmødte. 

I bestyrelsen for Nyfors har vi hele tiden arbejdet ud fra den overbevisning, at det foreliggende fusions-forslag er en god aftale for både Nyfors’ andelshavere, vores område samt Nyfors og selskabets medarbejdere. Og drivkraften i bestyrelsens arbejde har været, at fusionen skal blive til glæde og gavn for de mennesker og virksomheder, der hører til i vores område”, udtaler Henning Krabbe.

Også hos SE er der stor tilfredshed at spore

Bestyrelsesformand i SE, Jens Bahne Jørgensen glæder sig over det positive resultat:

”Jeg er meget tilfreds med resultatet af mandag aftens afstemning i Nyfors’ repræsentantskab. Jeg er overbevist om, at vore selskaber sammen står godt rustet over for et nyt el-marked med helt nye spilleregler med en regulering af de danske el-netselskaber og ikke mindst et tv- og bredbåndsmarked i hastig forandring”. Og han fortsætter: 

”Med fusionen vil vi styrke vores fælles position og skabe en markant spiller på markedet, der vil kæmpe for mere bæredygtig energi og bedre digital kommunikation til gavn for både familier og virksomheder i hele Danmark – og så sandelig også i Nordjylland”.

I såvel SE som i Nyfors ser man nu frem til de næste afstemninger i repræsentantskaberne. Repræsentantskabet i SE skal behandle fusionsforslaget den 26. november og forslaget skal andenbehandles i Nyfors’ repræsentantskab den 21. december.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Bestyrelsesformand Henning Krabbe, Nyfors, tlf. 4033 9956 og henning@familienkrabbe.dk
Adm. direktør Henrik Mentz, Nyfors, tlf. 2046 6027 og hm@nyfors.dk
Bestyrelsesformand Jens Bahne Jørgensen, SE, tlf. 3034 8972 og bahne@bbsyd.dk
Adm. direktør Niels Duedahl, SE, tlf. 2922 8508, og niels@se.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • andelsselskab
  • a.m.b.a.
  • fusion
  • energiselskab
  • syd energi
  • nyfors
  • jens bahne
  • henning krabbe

Regions

  • Syddanmark

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Relateret materiale