Pressemeddelelse -

Iværksættertalenter i verdensklasse søger til Danmark - Læring og netværk er afgørende

Over 370 virksomheder fra 69 forskellige lande verden over har søgt om optagelse i Next Step Challenge 2016. Iværksætterkonkurrencen har udvidet paletten, og rummer nu både et spor for Smart Energi og Digitalisering samt et nyt spor for Lyd og Home Integration. Konkurrencen tiltrækker eliten blandt nationale og internationale iværksættere.

Det er Esbjerg og Holstebro der sætter scenen for Europas mest ambitiøse iværksætter konkurrence, og efter to succesfulde runder i det sydjyske, kan vi konstatere at geografien ikke er en forhindring, det er snarere en fordel.

De mere end 370 ansøgere er netop indsnævret til 19 og det afgørende for de ivrige iværksættere er ikke, hvor du som virksomhed skal konkurrere og udvikle dig, men om der er adgang til 200 timers rådgivning fra erfarne iværksættere, adgang til et stort erhvervsnetværk, investorer, samt ekspertise og viden fra store koncerner. De 19 virksomheder dyster om en 1. præmie på knap 2 millioner danske kroner.

Åben innovation er kodeordet

Der findes et hav af iværksætterkonkurrencer, men hvordan kan en dansk af slagsen tiltrække så meget talent fra alle verdenshjørner, og hvad motiverer virksomhederne til at søge om optagelse?

- Det er ret enkelt, vi er ualmindeligt tilfredse med at være blandt kandidaterne i Next Step Challenge. Den velkomst vi har oplevet har ganske enkelt være fantastisk, Zertify laver et metode standardssoftware for håndtering af certifikater, som særligt er relevant i offshore branchen, her har organisationen bag Next Step Challenge vist sig meget kompetente og har allerede nu vist sit værd. I det hele taget er deres koncept med at bygge et iværksættermiljø, med adgang til SE, mentorer, universiteter, finansering og ikke mindst erhvervslivet livsgivende for en virksomhed som vores. Claus Harbo, Zertify, Next Step Challenge kandidat – Esbjerg.

-Soledge er lidt som en rå diamant, og vi har brug for en partner og et stærkt forløb som Next Step Challenge, som kan forme os og hjælpe vores virksomhed i front internationalt. Det tætte samarbejde med B&O, kan helt klart flytte os flere niveauer op, og hjælpe os med de store udfordringer som tit er forbundet med multimedia produkter.Soledge - Frankrig, Next Step Challenge kandidat – Holstebro

- I min optik har Danmark den gule førertrøje på inden for grøn omstilling og Syddanmark har nok også de bedste forudsætninger og den største appetit for fuldt integreret distribueret elektrisk energilagrings systemer vi har set i hele verden så vi er meget begejstret over at skulle skrive næste kapitel af vores virksomheds historie i Esbjerg, hvor mange virksomheder som arbejder med energi og grønomstilling netop bor, bl.a. energikoncernen SE og Aalborg Universitet Esbjerg.Design Flux Technologies, USA, Next Step Challenge kandidat - Esbjerg

-For at åbne dørene til nye markeder, skabe partnerskaber med Europæiske telecom virksomheder og selvfølgelig også en søgen efter investorer og netværks ressourcer så vi kan vækste globalt, så er Next Step Challenge et perfekt fit. Vi glæder os til massiv udvikling af vores virksomhed. Linguoo – Syd Amerika, Next Step Challenge kandidat – Holstebro

Forspring til store koncerner

At åbne dørene for en række af verdens største iværksættertalenter giver store koncerner som SE og Bang & Olufsen a/s et forspring på en række områder.Samarbejde med talentfulde iværksættere giver indblik i nye trends og forretningsmuligheder og kan være med til at sætte turbo på egne innovationsprocesser.

Første sprint og kickoff i april

Nu indledes arbejdet med de 19 potentielle finalister, konsulenterne arbejder online med dem i et månedlangt forløb, hvor virksomhederne knokler fra deres respektive lande.

I april måned flytter 14 – 16 virksomheder samlet set ind i Esbjerg og Holstebro. Her fra skal de så arbejde i seks måneder frem mod finalen i september 2016. Virksomhederne bor lokalt, og flere har tidligere haft deres familier med hele vejen.

Iværksætterne satser alt, og for enkelte virksomheder er det første gang hele teamet samles ét sted. Undervejs i forløbet mødes de to spor til workshops, camps mv. og der bliver et tæt samspil mellem konkurrencens to spor.

Alle virksomhederne kobles med konsulenter fra Accelerace og nøglepersoner hos både SE og Bang og Olufsen A/S, så de undervejs i forløbet kan trække på kompetencer fra koncernerne og tilgå data og viden til optimering af deres produkter og forretningsmodel.

Deltagere i Next Step Challenge Smart Energy & Digital Solutions 2016 er:

Qarnot Computing (Frankrig), Telewander (Chile), Bizbase (Irland), Zertify (DK), Okeanos Technologies (USA), Remote Eye (Spanien), DFT (USA), Sensewaves (Frankrig), iLumens (InnoSys) (USA), EEme (USA), Anyone (Finland), Shared Electrics (Schweiz).

Deltagere i Next Step Challenge Sound & Home Integration 2016 er:

Kanoa (USA), Linguoo (Argentina), Branto (USA), Soledge (Frankrig), Cinemood (Rusland), Zylia (Polen), Tracktl (Frankrig) & Instamic (USA).

Next Step Challenge

  • Next Step Challenge afholdes i et samarbejde mellem SE, Accelerace, Færchfonden, Bang & Olufsen a/s, Nupark Innovation og Region Syddanmark.
  • 2016 udgaven er den tredje af slagsen og virksomhederne arbejder fra SE Next Step i Esbjerg samt Nupark i Holstebro.
  • Over 370 virksomheder søgte om optagelse til Next Step Challenge 2016 – finalisterne udvælges af konkurrencens to selection boards og fordeler sig under de to grene: Smart Energy & Digitalization + Sound & Home Integration.
  • Samlet set har knapt 900 virksomheder søgt om optagelse i Europas mest ambitiøse iværksætter konkurrence siden starten i 2014.
  • Next Step Challenge har deltagere og ansøgere fra alle verdensdele, bl.a. Rusland, Kina, USA, England, Chile, Danmark, Tyskland, Sverige, Indien, Canada, Sydafrika, Australien og Italien er blandt ansøgerlandene.
  • Der afholdes en fælles Award ceremoni for begge grene af konkurrencen, med en præmie på 2 millioner kroner til vinder virksomheden.
  • Teleskin vandt 2014 versionen med deres app Skinscan, og i 2015 blev indiske TableGrabber kåret som vinder for deres løsning RezGuru.

Besøg www.nextstepchallenge.com hvis du vil vide mere om konkurrencen.

For yderligere information:

Mette Husted – kommunikationskonsulent SE Next Step, 40 73 04 18 – mehu@se.dk

Lisbeth Valther - adm. direktør SE Next Step, 20 30 84 52 - lisval@se.dk

Lene Kragelund – Nupark Innovation, 96 12 72 27 – lk@nupark.dk

Casper Linnemann Erichsen – Accelerace, 29 92 10 24, cle@accelerace.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • next step challenge
  • se next step
  • smart energi & digitalisering
  • startup
  • iværksætteri
  • konkurrence
  • bang & olufsen a/s
  • nupark innovation
  • region syddanmark
  • fiber
  • energiselskab

Regions

  • Midtjylland


SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418