Pressemeddelelse -

Ny vækstpulje fra SE skal skabe regional udvikling

Med en forventet startkapital på 30 mio. kr. blev grundlaget for SEs nye vækstpulje født, da SE afholdte det årlige repræsentantskabsmøde torsdag aften den 24. april. Puljen skal være med til at understøtte erhvervs-, kultur-, uddannelses- og foreningslivet i det samfund som SE’s andelshavere og kunder er en del af. Puljen kan søges af både virksomheder og foreninger. 

Et flertal af SEs repræsentantskab godkendte torsdag aften forretningsordenen for en ny vækstpulje. Dermed giver SE mulighed for, at borgerne kan få en konkret indflydelse på, hvordan SE's midler skal skabe ekstra værdi for SE’s andelshavere og kunder. Initiativet ligger i forlængelse af energi- og telekoncernens vision om at fremtidssikre det samfund, SE er en del af.

Et bredt spektrum af gode formål kommer til at ligge inden for de formål, som puljen kan støtte. Fra nye eller særligt innovative virksomheder, der kan skabe nye ideer og arbejdspladser, til forskellige initiativer i det lokale idræts- og kulturliv. Også forsknings- og formidlingsprojekter til bevarelse og udvikling af erhvervs- og kulturlivet i området kan støttes. Endelig falder uddannelsesinitiativer og andre almenvelgørende formål også inden for rammerne af den nye vækstpulje.

Derimod kan religiøse eller politiske formål ikke tilgodeses, og kommercielle sponsorater vil stadig ligge som en marketingaktivitet hos SE.

Vækstpuljen har været drøftet på dialogmøder i de enkelte valgkredse i løbet af 2013 og 2014, hvor mulighederne og rammerne er blevet grundigt drøftet. SEs bestyrelsesformand glæder sig over den
endelige vedtagelse af vækstpuljen, som han betegner som ”et nyt kapitel i historien om, hvordan SE kan tage et endnu større samfundsansvar”.

Efter godkendelsen af forretningsordenen kan en bestyrelse for vækstpuljen vælges. Det sker på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i juni.

For mere information:

Jens Bahne Jørgensen, Bestyrelsesformand, SE, mobil 4033 8252

Niels Duedahl, adm. direktør, SE, mobil 2922 8508

Jan Lyng Lauridsen, Kommunikationschef, SE, mobil 2053 5876

 


 

Emner

  • Virksomhed, generelt

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.200 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kunderens side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

 

 

 

 

 


Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418