Pressemeddelelse -

Ravn IT og SE Cloud Factory indgår partnerskab om innovative cloud-løsninger

IT-virksomheden Ravn IT i Slagelse har indgået et partnerskab med det Esbjerg-baserede SE Cloud Factory. Det betyder, at Ravn IT fremover kan hjælpe virksomheder af enhver størrelse over på en fordelagtig, fleksibel og sikker IT-løsning ’i skyen’.

Direktør ved Ravn IT, Torben Ravn, fortæller, at stadig flere virksomheder ønsker at drifte og lagre deres e-mails, dokumenter og programmer via en cloud-løsning fremfor at indkøbe egen hardware og software i en såkaldt lokal løsning. Men for mange virksomheder har det været uigennemskueligt at komme i gang med cloud. Partnerskabet med SE Cloud Factory gør det nu nemmere og mere gennemskueligt for Ravn ITs kunder at vælge en cloudløsning.

Nyt liv under cloud-tankenSE Cloud
Factory er et datterselskab under energi- og telekoncernen SE.  Det baseres på et partnerskab mellem HP, Microsoft og IT-distributøren ALSO, og selve datacentret er placeret centralt i Kolding. For SE Cloud Factorys direktør, Christian Frederiksen, er det afgørende, at cloud-løsninger kan forankres og serviceres lokalt:

”Vi sætter nyt liv under cloud-tanken og kan sammen med Ravn IT tilbyde mere enkelhed, lokal servicering, høj Windows-baseret brugervenlighed og hurtig responstid på datastrømmen. Danmarks digitale infrastruktur og de høje bredbåndshastigheder kan nu for alvor bære cloudløsninger, og derfor bliver de kun mere og mere interessante, når virksomheder skal indkøbe ny IT. Men det er ikke optimalt for små og mellemstore virksomheder at blive serviceret direkte af os. Nej, de skal serviceres af Ravn IT, som de kan have en relation til, og som har indsigt i kundens specifikke behov. Derfor giver samarbejdet her rigtig god mening”.

Et længe ventet samarbejde
Muligheden for at tilbyde løsninger fra en dansk ’skyfabrik’ har været længe ventet hos Ravn IT. Som forhandler har det nemlig ikke givet mening selv at investere i et cloud-datacenter:

”Vores styrke er service og drift. Vi producerer jo f.eks. heller ikke HP-printere, men vi leverer dem og får produkterne til at fungere ude hos virksomhederne. Ingen tvivl om at cloud er interessant for rigtigt mange virksomheder. Det er langt mere dynamisk, end hvis virksomheden selv skal have maskineriet stående og indkøbe div. hardware, software, køling, sikkerhed, servicering m.m. Det gælder ikke mindst nystartede virksomheder, som ofte har brug for at skalere op og ned hurtigt. Derfor forventer jeg mig meget af samarbejdet med SE”.

Torben Ravn fortæller videre, at han ikke ville entrere med en partner, før han havde den helt rigtige. ”Cloud Factory leverer en stærk løsning, fordi den er Windows-baseret, sikker og brugervenlig. Og de har udelukkende anerkendte IT-partnere og et meget stabilt moderselskab som Microsoft i ryggen.”

Virksomheder har individuelle behov
Torben Ravn og SE Cloud Factory har tilbudt den nye form for cloud-løsninger siden 1. april til og har allerede hjulpet vidt forskellige virksomheder med vidt forskellige behov i gang.

”For nogle virksomheder er det eksempelvis nye, specifikke krav om sikkerhed, som de er blevet pålagt at leve op til. Her kan vi hjælpe med en løsning på flytning af stort set hele virksomhedens IT-platform. Andre virksomheder starter kun delvist op, afhængigt af hvad der giver mening hos den enkelte at drifte og lagre ude af huset. F.eks. Windows servere til filer og applikationer”.

Der er mange indgangsvinkler, grunde og overvejelser bag valget af en cloudløsning. Det er noget af det, der gør cloud så genialt - at løsningen er så fleksibel. Men det er også vigtigt at pointere, at cloud ikke nødvendigvis er for alle. Fornuftige IT-investeringer kræver viden, overvejelser, analyse, råd og vejledning. Og det er bl.a. derfor, at Ravn ITs partnerrolle er så vigtig.

For mere information

Torben Ravn, direktør for Ravn IT, tr@ravnit.dk / 70 400 300
Christian Frederiksen, direktør for SE Cloud Factory, chfr@secloudfactory.dk / 61 16 55 69


Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • se cloud factory
  • christian frederiksen
  • ravn it
  • cloud
  • se telecom

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.200 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kunderens side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

 

 

 

 

 


Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418