Pressemeddelelse -

SE accepterer Forbrugerombudsmandens afgørelse om Ildsjæleprogram

Det seneste halve år har SE været i dialog med Forbrugerombudsmanden om SE’s ildsjæleprogram. Forbrugerombudsmanden har afgjort, at ildsjæleprogrammet i visse tilfælde har medført, at private har foretaget henvendt sig til naboer uden først at have fået love til det, hvilket ikke er lovligt. SE tager afgørelsen til efterretning og glæder sig over at sagen nu er afsluttet.

 ”Vi accepterer afgørelsen og beklager, at vi ikke har været bedre til at fortælle hvad man måtte og ikke måtte, sådan at alt foregik korrekt. Derfor har vi naturligvis også rettet ind. Når det er sagt, vil jeg også sige, at vi har været glade for samarbejdet med de mange engagerede ildsjæle, som knokler for at give deres lokalområder de bedste forudsætninger og de skal ikke klandres for at vi ikke har været skarpe nok i vores kommunikation”, siger koncerndirektør i SE, Lars Andreasen.

Allerede da Forbrugerombudsmanden rettede henvendelse til SE om programmet i efteråret 2012, gik SE ildsjæleprogrammet efter i sømmene. Når SE i dag ser på nye områder, hvor der skal graves, går SE derfor anderledes til værks. SE indrykker i første omgang annoncer i lokale medier. Herefter kontakter SE lokale beboere, som på forhånd har givet samtykke til at blive kontaktet i sådanne sammenhænge, som nøje instrueres i hvordan de kan sprede budskabet, og hvordan reglerne er for at tage direkte kontakt naboer og andre i lokalområdet.

Som resultat af afgørelsen har SE accepteret at betale en bøde på 100.000 kr. Forbrugerombudsmanden ikke har fået klager fra forbrugere, der er blevet kontaktet personligt på bopælen af ildsjæle. 

Om ildsjæleprogrammet
SE har med ildsjælsprogrammet i de seneste tre år haft et samarbejde med flere syd- og sønderjyske foreninger, som har spredt budskabet om SE’s fiberbredbånd. Målet med programmet har ikke været, at foreningernes medlemmer skulle agere som sælgere, men derimod stå til rådighed for deres netværk, naboer og bekendtskaber. Ved at afdække efterspørgslen i et givent område, har det været muligt for SE at prioritere udrulningen af fiberbredbåndet i de områder hvor efterspørgslen var størst. 

I dag kan 200.000 husstande og virksomheder i Syd- og Sønderjylland koble sig på SE fiberbredbånd, og ved udgangen af 2016 har SE lovet at fiberbredbåndet er rullet ud til samtlige 300.000 husstande og virksomheder. 

Som tak for hjælpen har de foreningerne der har deltaget med ildsjæle fået mere over 2 mio. kroner fra SE til forskellige formål – blandt andet legepladser, vuggestuer, idrætsanlæg og forsamlingshuse. 

For yderlige information: 
Lars Andreasen, koncerndirektør, SE Kommunikation (mobil 2463 2229)
Jan Lyng Lauridsen, kommunikationschef, SE (mobil 2053 5876)

Emner

  • Virksomhed, generelt

SE er et af landets største el-selskaber og udbydere af lynhurtigt fibernet. Vi er et moderne og åbent selskab - med kort vej til dig som kunde. Vi er et andelsselskab, så alle der bor i vores forsyningsområde, og har en el-måler fra os, er andelshavere – og dermed medejere af SE. At hovedparten af vores kunder er vores medejere, er et omdrejningspunkt for hele vores tankegang. I stedet for blot at tænke på overskud og profit, kan vi koncentrere os om at skabe en sund forretning til gavn for vores medejere og hele regionen.

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418