Pressemeddelelse -

SE byder bredbåndspulje velkommen

Ny bredbåndspulje på 200 millioner kroner skal fremtidssikre og forsyne yderområder med hurtigt internet til gavn for borgere og virksomheder. SE glæder sig over regeringens beslutning, og ser frem til at fortsætte samarbejdet med kommunerne og lokale ildsjæle. Derudover fremhæver SE en spændende ny forbruger-analyse, der understreger vigtigheden af, at have adgang til højhastighedsbredbånd i alle dele af landet.

Kommuner og lokale sammenslutninger kan nu søge tilskud til etablering af bredbånd i sammenhængende områder, hvor teleselskaberne ikke tilbyder løsninger i forvejen. I regeringens vækstudspil, Vækst og udvikling i hele Danmark, anerkendes behovet for bedre dækning i udvalgte områder, og derfor er der netop oprettet en bredbåndspulje med en samlet værdi på 200 millioner kroner til dette formål.

Sammen kan vi skabe et Danmark i digital balance

SE påbegyndte i 2004 det store fiberprojekt, som i dag har resulteret i at 82 % af alle SE’s andelshavere, herunder både private og virksomheder, har mulighed for at koble sig op på det lynhurtige Stofa Fiberbredbånd. At vi er nået så langt som tilfældet er, skyldes ikke mindst et godt samarbejde med alle de lokale kommuner og ildsjæle.

At kommunerne derfor også har fået en central rolle i forhold til bredbåndspuljen glæder SE, som dog også slår fast, at det ikke er helt ligegyldigt for det fremtidige digitale Danmark hvordan puljen i øvrigt bliver udmøntet. For når man anvender borgerens skattekroner er det vigtigt, at der investeres i fremtidssikret bredbånd idet bredbåndshastighederne stiger konstant i fremtiden.

Niels Duedahl, der er adm. direktør hos SE, glæder sig over regeringens beslutning om at afsætte midler til at fremme bredbånd i landdistrikterne:

”Jeg skal være den første til at hilse regeringens visionære forslag velkommen og navnlig, at man i regeringen og i LA, DF og K anerkender at kommunerne kan medvirke til at skabe et Danmark i digital balance. Men når puljen udmøntes, skal vi huske at være opmærksomme på, at der investeres i fremtidssikret bredbånd så landdistrikterne ikke bare får en stakket frist, men reelt bliver løftet ind i den digitale fremtid, ” siger han.

Danskerne er enige i at bredbånd er vigtig for bosætning og virksomheder i alle kommuner

Danskerne er enige i regeringens linje om at alle kommunerne skal have adgang til ordentlig bredbåndsdækning. Det fremgår af en netop offentliggjort forbruger-undersøgelse, der er foretaget af UserNeeds på vegne af Dansk Energi. Her siger 75 pct. af danskerne, at det er vigtigt eller meget vigtigt for en kommune at have ordentlig bredbåndsdækning for at tiltrække borgere og virksomheder.

Det fremgår også af undersøgelsen, at 53 pct. af dem, som overvejer at finde en ny bolig, vil orientere sig om, der er adgang til højhastighedsbredbånd eller om der er mulighed for etablering af det. Dernæst viser undersøgelsen bl.a. også, at 23 pct. af de unge huskøbere på 18 – 34 år er villig til at betale en højere pris for en bolig med højhastighedsbredbånd. Det er ca. 10 procentpoint mere end de ældre huskøbere.

Med det som udgangspunkt, for at sikre erhvervsudvikling og øget bosætning i alle dele af landet, er det naturligvis vigtigt, at kommunerne og lokale ildsjæle med den nye pulje nu mere aktivt kan følge op på danskernes ønske om øget bredbåndsdækning.

For yderligere spørgsmål

Niels Duedahl, administrerende direktør, SE: 29 22 85 08 / niels@se.dk

Jan Lyng Lauridsen, kommunikationschef, SE: 20 53 58 76 / jall@se.dk

Emner

  • Telekommunikation

Kategorier

  • bredbånd
  • bredbåndspulje
  • fiber
  • yderområder
  • kommuner
  • landdistrikter
  • bredbåndsdækning
  • bolighandel
  • bosætning


SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Niels Duedahl

Adm. direktør Syd Energi a.m.b.a. (SE) 2922 8508

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876