Pressemeddelelse -

SE ny partner i Jet-Net.dk, netværk for skole-virksomhedssamarbejde

Energi- og telekoncernen SE har netop indgået en samarbejdsaftale med skole-virksomhedsnetværket Jet-Net.dk, hvis mål er at skabe større synlighed omkring naturvidenskab og teknologi blandt børn og unge.

”Jet-Net.dk arbejder for at flere unge vælger en naturvidenskabelig/teknisk uddannelse, for det har samfundet og danske virksomheder brug for. Vi glæder os derfor over det nye samarbejde med SE, som med sit brede virke inden for såvel energiforsyning som digitalisering vil kunne vise de unge mange jobmuligheder inden for det teknologiske felt,” siger direktør Nanna Seidelin fra Naturvidenskabernes Hus, som driver netværket.

Kompetencetiltrækning er vigtig

Også i energi- og telekoncernen SE er man glade for det nyetablerede samarbejde: ”SE samarbejder i stigende grad med universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, fordi det giver stor gensidig værdi. De unge får indblik i erhvervslivets muligheder, og omvendt bringer de frisk viden og energi ind i vores virksomhed. At vi nu også går ind i et samarbejde med folkeskoler er en naturlig forlængelse af vores samfundsengagement på uddannelsesområdet,” fortæller HR-direktør Agnete Lundemose.

Hun ser netop Jet-Net.dk’s naturvidenskabelige fokus som meget væsentligt:

”Vi har stor interesse i at tiltrække de teknologiske kompetencer, der kan sikre samfundets bæredygtige løsninger og digitalisering i fremtiden. Derfor ser vi meget frem til at åbne dørene for nogle videbegærlige og nysgerrige folkeskoleelever, som vi måske kan være med til at inspirere til at vælge den naturvidenskabelige retning,” siger hun.

Fokus på naturvidenskab

SE er med sin deltagelse i netværket blandt mere end 55 virksomheder, der samarbejder med grundskoler og gymnasier i deres respektive lokalområder. Og der er plads til mange flere virksomheder og skoler i det landsdækkende netværk, som har Danfoss, Grundfos, Novozymes, Sweco og Coloplast som kernevirksomheder.

”Der er et stort behov for at etablere samarbejder mellem virksomheder og skoler, så børn og unge kan få inspiration til deres uddannelsesvalg. Men der er mange barrierer fra begge sider for at komme i gang. Jet-Net.dk matcher skoler og virksomheder og sikrer, at samarbejdet bliver rodfæstet i begge organisationer, ligesom vi hjælper med at etablere undervisningsforløbene, så de lever op til kravene til læringsmålene i udskolingen og gymnasiet,” fortæller Nanna Seidelin.

Jet-Net.dk tilbyder forskellige samarbejdspakker. Dermed kan skoler og virksomheder vælge netop det niveau, som passer til deres ressourcesituation og ønsker. Læs mere på Jet-Net.dk

Kontaktinformation

HR-direktør Agnete Lundemose, SE-koncernne, agnete@se.dk / Tlf. 3092 0511

Direktør Nanna Seidelin, Naturvidenskabernes Hus, ns@nvhus.dk / tlf. 2941 1133

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • virksomhedssamarbejde
  • netværk
  • uddannelse
  • naturvidenskab
  • teknologi
  • læring
  • energiselskab

Regions

  • Syddanmark


SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark og Nordjylland, og vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418