Pressemeddelelse -

SE og EUC Syd bliver klimapartnere

SE og uddannelsesinstitutionen EUC Syd har netop indgået et fireårigt klimapartnerskab, der blandt andet indebærer udveksling af viden og gensidig uddannelse. EUC Syd bliver desuden100 pct. CO2-neutral ved at bruge grøn strøm fra SE’s vindmøller.

En lang tradition for samarbejde mellem SE og EUC Syd fortsætter. Begge parter er involveret i ProjectZero i Sønderborg, hvor det overordnede mål er at skabe økonomisk vækst i området baseret på en CO2-neutral udvikling. Derfor er det helt naturligt at indgå et klimapartnerskab for de kommende fire år.

Vigtig medspiller

SE anerkender EUC Syd som en væsentlig aktør, når morgendagens klimabevidste borgere og medarbejdere skal uddannes. Samtidig er SE meget optaget af at efteruddanne og opkvalificere inden for energioptimering samt at nedbringe CO2-forbruget. EUC Syd og SE går nu i konstruktiv dialog for at identificere de områder, hvor vi kan hjælpe hinanden om relevante efteruddannelsesaktiviteter foruden et potentielt samarbejde om lærlinge.

”EUC Syd har et godt omdømme på deres efteruddannelsestilbud. Desuden tager de ansvar for den grønne omstilling langt ud over, hvad man kunne forvente. Vi er sikre på, at vi kan tilføre EUC Syd vores spidskompetencer inden for energioptimering, og vi er glade for, at EUC Syd støtter op om vores arbejde med at konvertere til grøn strøm fra SE’s vindmøller”, siger Bo Qvist, direktør for SE Energi & Klima Erhverv.

Desuden har SE og EUC Syd indgået aftale om, at EUC Syd aftager deres strøm fra SE’s vindmøller på Urup Hede, og derfor bliver 100 pct. CO2-neutral på el. Dette går i fin tråd med målet om at få EUC Syd energioptimeret inden udgangen af 2017. På uddannelsesfronten er det tanken, at SE stiller kompetencer inden for energioptimering til rådighed for studerende, ligesom faglig og empirisk input fra SE vil kunne bruges i fremtidige forskningsprojekter drevet af EUC Syd.

Investering i fremtiden

EUC Syd er glade for den nye aftale og ser den som en fremtidssikret løsning, hvor virksomhederne i fællesskab tager maksimalt hensyn til de omgivelser, kommende generationer vil vokse op og tage del i.

”For EUC Syd handler et klimapartnerskab om at hjælpe hinanden om at skabe en bedre verden og renere fremtid for vores børn – ikke om at købe aflad. Derfor er samarbejdet med SE det helt rigtige for os”, siger Finn Karlsen, der er direktør hos EUC Syd.

For yderligere spørgsmål

Hans Lehmann, vicerektor, EUC Syd: 51 31 48 48

Carsten Lassen, chef for Solutions SE Energi & Klima, SE: 23 73 98 34

Emner

  • Uddannelse


SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418