Pressemeddelelse -

SE ruller fiberbredbånd ud i sommerhusområder

SE fortsætter arbejdet med udrulning af fiber i det syd og sønderjyske, nu også med fokus på sommerhus områder. Ikke alene åbner det for et bredere brug af områdets sommerhuse, både i form af mere udlejning og ejernes egen tid i områderne. Sigtet er også at fremme turismen i det Syd og Sønderjyske.

Når SE i foråret 2014 har færdiggjort i alt 67 etableringsprojekter i sommerhusområder, vil i alt 9500 sommerhuse have adgang til fiberbredbånd i SEs forsyningsområde. I Blåvand, Vejers og Bork kan alle sommerhuse tilslutte sig fibernettet, og andre områder er også tæt på at være fuldt dækket med fiber.

”Vores gæster stiller i stigende grad krav om adgang til bredbåndsforbindelser med højere hastigheder i sommerhuse og feriecentre, og det er vores ambition at tilbyde den bedste digitale
infrastruktur inden for dansk kystturisme. Med fiberbredbånd får gæsterne samme eller bedre forbindelse end hjemme, og vi kan øge promoveringen af lokalområdernes tilbud og attraktioner online.Samtidig giver det masser af omtale på de sociale medier via gæsterne, og den slags reklame tager vi imod med kyshånd – fortæller Colin Seymour, Turistchef ved Varde Erhvervs- og Turistråd.

En stor del af danskerne har behovet for at arbejde hjemmefra, og her skal sommerhuset også være et muligt udgangspunkt. Om ikke andet skal man være i stand til at være i kontakt med arbejdspladsen og logge på om nødvendigt. Samtidig bliver det også nemmere, for børnefamilierne at hive børnene med, når de kan holde kontakten med vennerne derhjemme og spille på nettet.

Derfor skal fiberen i jorden i løbet af 2014, så kunderne er sikret samme hurtige forbindelse, som de har hjemme og på job. Det betyder, at vi for øjeblikket graver i 4 sommerhusområder så fiberbredbåndet er klar til sommersæsonen 2014.  

”For SE er det vigtigt at give noget tilbage til lokalsamfundet. Og i det Syd og Sønderjyske er turismen en stor del af indtjeningsgrundlaget for rigtigt mange. Den industri vil vi gerne være med til at fremme, og derfor sætter vi fokus på, at levere fiberbredbånd både til sommerhusområder og feriecentre rundt om i regionen. Det er afgørende for erhvervslivet, at de kan tilbyde deres kunder det bedste, og selv har de bedste arbejdsvilkår – derfor de mange nye og igangværende grave projekter på fiberfronten i både 2013 og 2014”, forklarer Lars Andreasen – koncerndirektør – SE Telecom

Men en ting er de klare fordele ved en hurtig og stabil fiberbredbåndsforbindelse for de private sommerhusejere. Det skaber også begejstring hos udlejningsbureauer og feriecentre rundt om i SE’s dækningsområde, at de fremover kan byde kunderne en endnu bedre service.

”Rigtig mange af de daglige frustrationer og opkald er fra kunder, som ikke kan komme på internettet eller mangler tv signal. Disse opkald ser vi frem til, bliver minimeret når der kommer fiberbredbånd til Bork. Det betyder mere tilfredse gæster og samtidig giver det os en ny feature i forhold til markedsføring af vores huse. Der bliver kort sagt mindre at bekymre sig om, og gode muligheder for at øge udlejningsperioden for sommerhusene betragteligt” – forklarer direktør Birthe Høst – Udlejningsbureauet Feriepartner Bork havn i Bork.

SE gik i gang med at grave i sommerhusområderne allerede i december 2013, og kundeopkobling startes fra ultimo januar 2014. I 2014 udrulles der fiber til ikke mindre end 4.546 nye sommerhuse, der får mulighed for fiberbredbånd.

Fakta:

Nye Fiber udrulninger i 2014

Blåvand: 1149 Sommerhuse

Vejers: 1227 Sommerhuse

Bork: 1438 Sommerhuse

Syd Als: 732 Sommerhuse

I alt 4.546 nye sommerhuse i Vejers, Blåvand, Syd Als og Bork får mulighed for fiber i foråret 2014

I maj 2014 har over 9500 sommerhuse adgang til fiberbredbånd i SEs forsyningsområde


For yderligere information:

Bjarne Lund Jepsen – mobil 24770877

Mette Husted – Medierådgiver SE, 40730418

Emner

  • Virksomhed, generelt

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.200 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kunderens side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste
i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

 

 

 

 

 


Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418