Pressemeddelelse -

SE samler privatkunder i Stofa

SE flytter sine næsten 65.000 private fiberkunder, der i dag får tv og andet indhold fra Waoo!, til
Stofas platform inden d. 1. april 2014. Ved at samle alle sine private kunder her styrker SE og Stofa sin konkurrencekraft på markederne for tv, internet og telefoni yderligere - med de bedste produkter og den bedste service til konkurrencedygtige priser for kunderne.

I februar 2013 købte SE tv- og bredbåndsselskabet Stofa for at give kunderne endnu bedre løsninger
til konkurrencedygtige priser. SE fik med Stofa mange flere kunder i ryggen - knap en halv million tv- og internetkunder på landsplan i løbet af 2014.

”Hver for sig havde SE og Stofa nogle stærke kompetencer, dygtige medarbejdere med kundeorienterede kulturer samt stærke tekniske platforme. Nu, hvor vi kombinerer dette i et samlet setup med Stofas stærke TV-platform og SE’s stærke internet-løsninger, kan vi give vores kunder endnu bedre kundeoplevelser med endnu bedre indhold til konkurrencedygtige priser,”  forklarer
Niels Duedahl, adm. direktør i SE.

Med overflytningen får SE’s kunder det endnu nemmere

De sidste år er tv, bredbånd og telefoni blevet meget mere kompleks, og nye platforme og teknologier har gjort det svært at gennemskue for den enkelte kunde, hvad den helt rigtige løsning er for netop hende eller ham. Med overflytningen giver vi vores kunder det bedste fra to verdener. Kunderne beholder deres gode internetforbindelse - mange får endda endnu hurtigere forbindelser - og med Stofa får vores kunder også mulighed for langt bedre tv-pakker, hvor blandt andet Viasat-kanalerne indgår. De får også meget større valgfrihed på kanaler, og på hvor, hvordan og hvornår de gerne vil se tv.

Overflytningen af SE’s privatkunder til Stofas platform foregår automatisk frem til d. 1. april 2014,
og kunderne får brev med en udførlig beskrivelse af ændringerne i uge 3-5 og for en dels vedkommende med yderligere information og udskiftning af teknisk udstyr som f.eks. tv bokse og fjernbetjeninger.

Fakta om overflytningens betydning for kunderne

  • Enklere kundeforhold med mindre binding, færre gebyrer og mere gennemskuelige priser.
  • Endnu bedre service med længere åbningstider og hurtigere fejludbedring. F.eks. er support i forhold til fiberbredbånd åben 365 dage om året fra kl. 8-22.
  • Bedre tv-pakker med blandt andet Viasat-kanaler i alle pakkerne til nye kunder.
  • Smagsprøver på Viasat-kanaler til alle dem, der fortsætter med ip-tv pakker det næste år.
  • FritValg med mulighed for at bygge ekstrakanaler oven på tv-pakker og selv vælge kanaler.
  • SmartTv med f.eks. StartForfra+, hvor programmer sendt inden for de sidste 48 timer kan startes forfra, der kan lejes film, optages og pauses programmer. Alle bokse bliver til SmartTv, ved at
    kunderne enten får en ny software eller nyt hardware.
  • Man har friheden til at se Tv helt uden Tv-boks, hvis man ønsker det.
  • WebTv med alle kanaler - også uden for hjemmet.  
  • Bedre bredbåndshastighed uden binding med op til 150/150 Mbit. Wifi er altid inkluderet i prisen ved hastigheder større end 20 mbit/s (hvor det hardwaremæssigt er muligt).
  • Endnu billigere fastnettelefoni med reduktion i abonnement, opkaldsafgift og minuttakster til både fastnet og mobil.
  • Roadshows i hele regionen, hvor der inviteres på en snak om produkter, løsninger og lidt aftensmad.

Hos SE og Stofa vil man altså gøre det nemmere for kunderne, men overflytningen bliver også en stor
opgave de næste par måneder. Derfor ligger der lang forberedelsestid bag overflytningen, og der er ekstra bemanding på telefonerne i kundeservice, ligesom der er ekstra teknikere på landevejen. Hos SE og Stofa gør man dog opmærksom på, at kunderne kan opleve lidt længere ventetid, hvis de kontakter kundeservice i denne periode, end de sædvanlige 60 sekunder. Man gør dog alt for at mindske generne. Målet er endnu flere tilfredse andelshavere, og nu også Stofa-ejere, som vælger og anbefaler deres eget selskab til tv, bredbånd og telefoni, fordi det er den bedste leverandør.

For mere information

Niels Duedahl, adm. direktør, SE, mobil 29 22 85 08

Klaus Høeg-Hagensen, adm. direktør, Stofa, mobil 28 27 05 20

Jan Lyng Lauridsen, Kommunikationschef, SE, mobil 20 53 58 76

 

Emner

  • Virksomhed, generelt

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.200 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net, og SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kunderens side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

 

 

 

 


Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418