Pressemeddelelse -

SE Vækstpulje-midler skaber innovative studerende og gør dem parate til erhvervslivet

Erhvervsakademi SydVest, med base i Sønderborg og Esbjerg, har netop indviet et mobilt prototypeværksted, som skal anvendes i udviklingen af nye prototyper inden for produkt-, tekstil- og grafisk design. SE Vækstpulje har støttet initiativet med 100.000 kroner.

Værkstedet er en vigtig tilføjelse til uddannelsestilbuddene i regionen for at kunne tiltrække kreative og innovative studerende, idet de nu vil få praktisk erfaring i rygsækken.

– Vi er af den overbevisning, at værkstedet vil være med til både at fastholde og tiltrække studerende. Det unikke samarbejde med lokale virksomheder undervejs i uddannelsesforløbet gør også, at der åbnes nogle muligheder for vores studerende, når de er færdige på skolebænken, siger Bente Thomsen, der er Innovation Developer hos Erhvervsakademi SydVest.

Formålet er at højne og kvalificere de studerendes uddannelse og kompetencer og dermed sikre de bedste rammer i forhold til erhvervslivets efterspørgsel.

– Vores studerende vil fremadrettet være endnu bedre rustet til erhvervslivet med værdifuld og efterspurgt erfaring i bagagen. At de så ovenikøbet får lov at beskæftige sig med de nyeste teknologier i form af eksempelvis laserskæring er bare endnu et plus, siger Bente Thomsen.

Win-win for alle parter

Virksomheden Qubiqa, der leverer intelligente logistikløsninger til hele verden, har ligesom SE Vækstpulje støttet prototypeværkstedet økonomisk, og ser perspektiver i samarbejdet.

– En håndfuld af vores nuværende ansatte er uddannet fra Erhvervsakademi SydVest, og det er helt naturligt for os at kigge den vej. Det vil i fremtiden også være et af de steder, hvorfra vi rekrutterer arbejdskraft, siger Per Nissen, Sales Director hos Qubiqa.

Især muligheden for at benytte studerendes evner i betjening af 3D-printeren er noget, de ser frem til hos Esbjerg-virksomheden.

– Vi producerer større logistiske løsninger, så vi kan bruge 3D-printeren til at visualisere og skabe en mindre model, som vi efterfølgende kan bruge i salgs- og marketingøjemed. I den proces kan vi nyde godt af den nyeste viden fra Erhvervsakademi SydVests studerende, der omvendt får erfaring og dygtiggør sig inden for et relevant felt, siger Per Nissen.

Værkstedet er indrettet bagerst i en kassevogn, og indeholder blandt andet laserskærer, laserprinter, 3D-printer og CNC-værktøj.

Erhvervsakademi SydVest søgte i 2014 SE Vækstpulje, der uddeler midler tre gange årligt, fra en pulje på 15 millioner kroner. Næste ansøgningsfrist er 1. november.

SE Vækstpulje støtter mange forskellige formål inden for erhvervs-, uddannelses-, forenings- og kulturliv – i 2015 blev der uddelt over 14 millioner kroner til 154 ansøgere. SE ønsker med uddelingen at bidrage til videreudvikling og vækst i det samfund, vi er en del af.

Læs mere om SE Vækstpulje her: https://www.se.dk/om-se/se-vaekstpulje/vaekspuljens-formaal/ansoeg-om-midler

Emner

  • Virksomhed, generelt

Regions

  • Syddanmark


SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark og Nordjylland, og vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418