Pressemeddelelse -

SE var klar til at rykke ud under søndagens storm

Den storm der kom ind over hele landet søndag aften, lukkede både broer og togtrafikken ned i regionen. Væltede træer og trafiklys var årsag til en del opkald til SE´s kontrolrum, der sendte teknikere ud på opgaver hele aftenen og igen mandag morgen, til de områder der var ramt.

Den varslede storm Gorm, sendte SE i forhøjet beredskab hele søndag, hvor både kontrolrum og teknikere var klar til at håndtere de udfordringer, der kan opstå ved kraftig storm. Sydjyllands Politi meldte i aftenens løb om væltede træer, flyvende genstande og både broer samt togtrafik, blev lukket ned i løbet af søndag aften.

Til trods for stormen voldsomme kræfter så oplevede SE ikke de helt store udfald af strøm i el-nettet. Det største udfald var i Christiansfeld, hvor udfald på fire 60 KV-stationer medførte at omtrent 6.300 kunder var uden strøm i ca. 4 minutter.

Ved Gram var der fejl på en 10/15 KV-linje, hvor omtrent 1.500 kunder var uden strøm i ca. 30 sekunder.

De fleste opkald, som SE modtog i forbindelse med stormen, omhandlede mindre strømudfald, samt trafiksignaler og gadelamper, der faldt ned. SE´s teknikere arbejdede hele søndag på at rette de skader, som stormen førte med sig og fortsætter i dag mandag, hvor el-nettet også skal undersøges for skader, som uvejret har givet anledning til.

Hvis man oplever stormrelaterede skader ude i området, kan man kontakte driftskontoret hos SE på telefon 70 11 50 00.

Emner

  • Virksomhed, generelt


SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418