Flygtningebørn udfordrer tandplejens økonomi

Mange af landets kommuner oplever, at antallet af flygtningebørn nu er så stort, at det presser de kommunale klinikkers økonomi. Det viser en ny rundspørge, som Tandlægebladet har lavet.

De mange nytilkomne flygtningebørn udfordrer de kommunale tandklinikkers økonomi. Det viser en rundspørge, som Tandlægebladet har gennemført blandt alle landets overtandlæger, hvoraf mere end halvdelen har svaret. Heraf angiver halvdelen, at mængden af flygtningebørn nu er så stor, at det presser tandplejens økonomiske ressourcer. Og det er især øgede udgifter til tolke, narkose og behandlertid, der udfordrer økonomien. En af de byer, der mærker til problemstillingen er Esbjerg Kommune, der modtog 147 flygtningebørn i 2015.

”Flygtningebørnene presser vores økonomi, fordi mange af dem har et stort behandlingsbehov,” siger overtandlæge Hanne Årskjær.

Derfor håber hun, at tandplejen får mulighed for at søge kommunen om flere midler senere på året. Og det er hun ikke ene om. Over 60 % i rundspørgen svarer, at de planlægger at søge om en øget bevilling eller allerede har gjort det. En af dem, som allerede har søgt om flere midler og fået dem, er tandplejen i Hillerød.

”Jeg har arbejdet ud fra en estimeret gennemsnitspris og så ganget med en faktor 4. Vi har fået en tandlæge to dage om ugen, men jeg ved ikke, om det er nok. Jeg regnede med, at vi ville få 100 flygtningebørn i år, men vi har allerede fået 79 børn. Så det er svært at vurdere, og det hele er så nyt,” forklarer overtandlæge Kathrine Nørgaard.

”Det er ikke første gang, at den kommunale tandpleje har måttet hjælpe et stort antal flygtningebørn, og jeg er ikke i tvivl om, at de er klar til at påtage sig opgaven igen. Men det er vigtigt, at politikerne tilfører de nødvendige ressourcer. Børnene har i mange tilfælde et langt større behandlingsbehov sammenlignet med danske børn – blandt andet fordi der mange steder i verden ikke er tradition for at forebygge tandsygdomme på samme måde som i Danmark,” siger Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg.

Indkaldeintervallerne kan blive længere

I Kerteminde Kommunale Tandpleje regner overtandlæge Helle Poulsen ikke med, at der er flere ressourcer i vente, og hun forventer derfor, at tandplejen bliver nødt til at lave nogle omprioriteringer, for at økonomien kan løbe rundt.

”Indkaldeintervallerne er et af de håndtag, som vi kan skrue på, og en forlængelse af intervallerne kan godt blive en realitet hos os,” forklarer hun.

Også i Faxe kommune er det usikkert, om der er flere midler til tandplejen, og overtandlæge Bente Langkilde Sørensen vurderer, at det også her kan blive aktuelt med længere indkaldeintervaller. Det er de to tandlæger ikke ene om. I rundspørgen svarer en tredjedel, at længere indkaldeintervaller kan blive en konsekvens af det øgede økonomiske pres, mens en tredjedel svarer, at de endnu ikke ved, om det bliver et håndtag, de skal skrue på.

Fakta om flygtninge i Danmark

I 2015 søgte 21.225 mennesker om asyl i Danmark, og der var 10.856, der fik det.

Ifølge Udlændingestyrelsen er det ikke muligt at sætte tal på antallet af flygtningebørn i Danmark. Men Momentum, som er KL’s nyhedsbrev, skrev i november 2015, at antallet af flygtningebørn i Danmark er mere end tredoblet på bare to år, og de udgør nu 44 % af alle flygtninge.

Samtidig ser man en drastisk stigning i antallet af uledsagede børn, der søger om asyl i Danmark. Sidste år var der 2.068, der søgte om asyl, og tilsvarende tal fra årets første måned var 300.

Kilder: Nyidanmark.dk og Momentum.

I det nye nummer af Tandlægebladet kan du bl.a. også læse historien om, at traumatiserede flygtningebørn har et stort behov for tandbehandling, og at tænder og hænder kan afgøre asylansøgeres fremtid.

For nærmere information kontakt:

Charlotte Holst, kommunikationsmedarbejder, tlf. 33 48 77 31/26 82 18 24, chh@tdl.dk

Claus Jørgensen, kommunikationschef, tlf.: 70 25 77 11/21 26 56 98, cj@tdl.dk