Kraftig stigning i demens udfordrer tandklinikkerne

Sundhedsstyrelsen forventer 50 % flere danskere med demens i 2030. Tandklinikkerne skal ruste sig til en gruppe patienter, der udfordrer arbejdsflowet og personalets evner til kommunikation, siger Birita Ellefsen, der har forsket i demens og tandsundhed. Det skriver Tandlægebladet.

At have patienter med demens på klinikken kan være en udfordring for hele tandlægeteamet, fordi de kræver mere tid og tålmodighed end andre patienter. Selv en almindelig undersøgelse kan gå langsommere, når patienten har demens. Ph.d. Birita Ellefsen har forsket i sammenhængen mellem demens og tandsundhed og i dag er tilknyttet Nationalt Videnscenter for Demens. Hun mener, tandklinikkerne står foran en vigtig opgave med at ruste sig til at håndtere en gruppe patienter, som de vil møde stadigt flere af de kommende år.

Glemmer, hvad en tandbørste er

Symptomerne på demens viser sig forskelligt hos de enkelte patienter, bl.a. afhænger det af, hvilken demenssygdom man har, og hvor i sygdomsforløbet man er. Men der er en klar sammenhæng mellem demens og forringet tandsundhed, fortæller Birita Ellefsen. Da hun for nogle år siden undersøgte sammenhængen mellem tandsygdomme og demens, viste hun en tandbørste til patienter, der indgik i hendes undersøgelse, og spurgte, om de vidste, hvad det var.

– Nogle kunne svare uden problemer, andre kunne huske, at det hed en tandbørste, men ikke helt præcist, hvad den skulle bruges til, og nogle vidste overhovedet ikke, hvad det var, siger hun. Det kan både være helt basale dagligdags ting, der langsomt bliver en udfordring – fx at huske, hvad en tandbørste er, men det kan også være utryghed ved at komme på klinikken, fordi lyde, lugte, indretning eller personalets ansigter pludselig virker fremmede og forvirrende, selv om patienten er kommet på klinikken i årevis.

Pårørende er vigtige medspillere

Mange med demens mister fornemmelsen for deres egen sygdom. Nogle kan slet ikke se behovet for at gå til tandlægen. God kontakt med pårørende er derfor også en afgørende faktor, mener Birita Ellefsen. Både for at sikre, at aftaler med klinikken bliver overholdt, men også fordi mange demensramte skal have hjælp fra fx ægtefællen til den daglige mundhygiejne derhjemme.

– Måske er de i stand til at gå ind på badeværelset og skrue tandpastalåget af, men det er ikke sikkert, at de kan gennemføre resten af processen eller har overblikket til at gøre alle tænder rene, forklarer hun.

Birita Ellefsen peger samtidig på, at personer med demens bør være tilknyttet deres egen tandlæge længst muligt. Så længe tandlægen har mulighed for at undersøge og behandle patienten og patienten overholder aftalerne, er der ingen grund til, at omsorgstandplejen tager over. Hun understreger dog, at det er vigtigt at tænke i løsninger, der er så nemme at holde som muligt. Både for den ældre selv, men også for en hjemmehjælper eller en assistent på et plejehjem senere hen.

Sådan påvirker demens tænderne

Hukommelsessvigt

Patienten glemmer aftaler med tandklinikken, at børste tænder eller klinikkens adresse og indretning, selv om patienten er kommet der igennem mange år.

Orienteringsevnen forringes

Patienten kan blive forvirret over, hvor han er henne, hvordan man finder vej til klinikken eller orienterer sig inde på selve klinikken.

Rum- og retningsfornemmelse påvirkes

Kan give patienten besvær med at opfatte munden som et rum, og orientere sig i forhold til et spejl.

Besvær med at udføre formålsbestemte handlinger (apraksi).

Evnen til at planlægge og udføre en handling, som fx et besøg på klinikken, kan blive forringet. En almindelig rutine som tandbørstning kan blive et problem at gennemføre fra start til slut.

Besvær med at genkende genstande eller ansigter (agnosi)

En tandbørste, og hvordan den skal bruges, kan blive et problem at genkende. Det kan også være velkendt klinikpersonale, patienten ikke længere kan genkende.

Svigtende sygdomserkendelse

Patienten ser ikke sig selv som syg, hverken i forhold til demenssygdommen eller i forhold til tandsundhed. Forståelsen af behovet for tandlægebesøg kan helt forsvinde.

Adfærdsændringer

Patienten kan virke urolig, uhøflig eller aggressiv i kontakten med personalet.

Påvirket sprogforståelse

Patienten kan miste sprogbruget og sprogforståelsen og får derfor svært ved at forstå budskaber fra klinikpersonalet. Patienten kan også have svært ved at beskrive symptomer.

Fakta om demens

• Sundhedsstyrelsen vurderer, at der i 2012 var ca. 87.000 danskere med en demenssygdom. Det tal ventes at stige til 130.000 i 2030 som følge af befolkningsudviklingen med flere ældre.
• Omkring 200 forskellige sygdomme kan give demens.
• Alzheimers sygdom tegner sig for langt de fleste tilfælde (ca. 62 %) efterfulgt af vaskulær demens (ca. 17 %). Dertil kommer en blandingsform mellem de to sygdomme, som udgør hvert 10. tilfælde.
• Flere kvinder end mænd udvikler demens. Og mindst 1.500 danskere under 65 år har en demenssygdom.
• Demens er den 5.hyppigste dødsårsag i Danmark.

Læs hele historien i det nye nummer af Tandlægebladet, hvor du bl.a. også kan læse, at hård træning kan give mere caries, og at rygning kompromitterer implantatbehandling.

For nærmere information kontakt:

Charlotte Holst, kommunikationsmedarbejder, tlf. 33 48 77 31/26 82 18 24, chh@tdl.dk

Claus Jørgensen, kommunikationschef, tlf. 70 25 77 11/21 26 56 98, cj@tdl.dk