Mange børn rammes af lumsk tanddannelsesforstyrrelse

Op mod hver fjerde af alle danske børn har tanddannelsesforstyrrelsen MIH. Det kan i bedste fald give ufarlige pletter på tænderne og i værste fald føre til, at de angrebne tænder skal behandles med store fyldninger eller kroner.

Hvidlige, gullige eller brunlige pletter på tænderne og isninger i tænderne. Det kan være tegn på, at dit barn har en tanddannelsesforstyrrelse, som går under navnet MIH. MIH er en forkortelse for Molar-Incisiv-Hypomineralisation og viser sig sædvanligvis hos børn i 6-7-års-alderen. Det er en af de mest udbredte tanddannelsesforstyrrelser i Danmark og rammer typisk de blivende 6-års tænder og fortænderne.

”Når en tand dannes, får den normalt en hvid emalje, som er så hård som en diamant og kan holde det meste af livet. En tand med MIH har ikke den samme hårdhed og tæthed, fordi tanddannelsen er blevet forstyrret. Konsekvensen er, at man får pletter på tænderne og en meget skrøbelig tandemalje – nogle gange så skrøbelig, at den smuldrer og går i stykker,” fortæller Dorte Haubek, professor på Tandlægeskolen i Aarhus, som blandt andet forsker i tanddannelsesforstyrrelser.

Tanden kan bryde sammen

Ifølge Dorte Haubek kan MIH variere fra en meget mild tilstand, fx en harmløs hvid plet på en tand, til en mere alvorlig tilstand, hvor tanden er så sårbar, at den højst sandsynligt på et tidspunkt bryder sammen. I nogle tilfælde er tandemaljen så blød, at den kan tygges i stykker, og det kan gå ret stærkt, forklarer Dorte Haubek. Tænder med MIH er typisk meget temperaturfølsomme, så det kan være smertefuldt for barnet at drikke og spise. Og så har tænder med MIH større risiko for at få caries, fordi emaljen er svag og derfor mindre modstandsdygtig. Man ved ikke, hvorfor nogle børn får MIH, men ifølge Dorte Haubek har det indtil nu været en udbredt opfattelse, at MIH skyldes miljømæssige faktorer, fx fødselskomplikationer, giftstoffer (fx dioxin) i modermælken og sygdom tidligt i barndommen. Ny forskning peger dog på, at man måske kan være genetisk disponeret for tilstanden.

Omfattende og langvarigt behandlingsforløb

Omkring en tredjedel af de børn, der får MIH, får det i en mild grad, som ikke kræver behandling. De resterende skal behandles, og børnene skal ofte igennem et omfattende og langvarigt behandlingsforløb. I nogle tilfælde skal alle fire 6-års tænder fx behandles. Behandlingen kan variere lige fra fluorbehandling til en fyldning eller tilmed en stålkrone – afhængig af hvor hårdt ramt af MIH, tanden er, og barnets alder. I enkelte tilfælde ender det med, at tanden må trækkes ud. ”Det kan være svært at gennemføre behandlingen, da det ofte er en overvældende oplevelse for barnet, som typisk ikke har fået behandlet tænderne før”, fortæller Dorte Haubek. ”Til gengæld har behandlingen til hensigt at stabiliseres tandens status og funktion - og barnet har ikke længere smerter,” tilføjer hun.

Fortæl det til tandlægen

Selvom tandlægen er opmærksom på MIH, kan man også som forælder gøre noget, forklarer Dorte Haubek. ”Man kan holde øje, når barnets 6-års tænder bryder frem. Er der pletter på tænderne, og er de særlig følsomme over for kolde og varme fødevarer, så er det en god idé at fortælle det til barnets tandlæge. Og så er det vigtigt, at man er grundig med tandbørsten, for tænder med MIH har større risiko for at få caries," lyder rådene fra Dorte Haubek. Hun tilføjer dog, at pletter på tænderne ikke nødvendigvis behøver at betyde, at barnet har MIH. Der findes nemlig mange forskellige former for tanddannelsesforstyrrelser. Så det er under alle omstændigheder bedst, hvis man også spørger barnets tandlæge til råds.

Dorte Haubek præsenterede for nylig den nyeste viden om tanddannelsesforstyrrelser til Tandlægeforeningens Symposium, som er et årligt forekommende efteruddannelsesarrangement for danske tandlæger. I år deltog 1100 tandlæger.

For nærmere information kontakt:

Charlotte Holst, kommunikationskonsulent, tlf. 33 48 77 31/26 82 18 24, chh@tdl.dk

Claus Jørgensen, kommunikationschef, tlf.: 70 25 77 11/21 26 56 98, cj@tdl.dk