Pressemeddelelse -

Nyt medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse

Brian Møller Andersen, 35-årig tandlæge fra København, er blevet valgt ind i Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.

Brian Møller Andersen er født og opvokset i Horsens og dimitterede fra Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet i 2008.

Som nyuddannet flyttede Brian Møller Andersen til København, hvor han nu er ansat som ledende tandlæge hos Tandlægerne på Østerbro. Sideløbende med jobbet på Østerbro arbejder han også i Tandlægevagten på Oslo Plads og med kirurgi på en privat tandklinik i Køge.

Tidligere har Brian Møller Andersen været klinisk lærer på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet. Desuden har han været distriktstandlæge i Nuuk i Grønland og udsendt som frivillig med organisationen Tandsundhed Uden Grænser til Filippinerne.

Brian Møller Andersen har været fagpolitisk aktiv lige siden studietiden. Han var formand for de tandlægestuderendes forening (Odontologisk Forening) på Tandlægeskolen i Aarhus i to år og indgik i universitetets odontologiske studienævn ligeledes i to år. Som uddannet tandlæge har han været aktiv i Københavns Tandlægeforening i syv år, heraf det seneste år som bestyrelsesmedlem.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Tandlægeforeningen er en interesse- og sundhedsorganisation, der organiserer alle kategorier af tandlæger i Danmark. Foreningens hovedformål er at varetage tandlægernes faglige interesser og arbejde for en bedre tandsundhed. Foreningen omfatter ca. 5.700 medlemmer.

Kontakt

Charlotte Holst

Pressekontakt Kommunikationskonsulent 70 25 77 11

Charlotte Bender

Pressekontakt Kommunikationschef 24590469