Unges valg af tandplejeydelser afspejler deres uddannelsesniveau

Lavtuddannede unge får færre tandundersøgelser og flere rodbehandlinger og tandudtrækninger end højtuddannede. Det viser en ny dansk undersøgelse omtalt i Tandlægebladet.

En rodbehandling eller en tandudtrækning – hvilken behandling vælger du? Unges uddannelsesniveau kan tilsyneladende have betydning for, hvilken tandbehandling de vælger. Det viser en ny dansk undersøgelse fra Tandlægeskolen i København. Ifølge undersøgelsen får lavtuddannede 25-årige knap 150 % flere rodbehandlinger end højtuddannede og over dobbelt så mange tandudtrækninger sammenlignet med veluddannede. Dog er det få 25-årige, der samlet set får rodbehandlinger eller tandudtrækninger. Undersøgelsen viser desuden, at lavtuddannede 25-årige får færre undersøgelser hos tandlægen end højtuddannede.

Kasper Rosing, adjunkt på Tandlægeskolen i København, står bag undersøgelsen, der er en del af hans ph.d-projekt. ”Social skævhed i tandsundhed og brugen af tandplejesystemet er allerede dokumenteret, og denne undersøgelse viser yderligere, at selv hvis man har patienter, hvis tandsundhed er nogenlunde ens, så får lavtuddannede i højere grad radikale behandlinger, fx trukket en tand ud, sammenlignet med højtuddannede, siger Kasper Rosing.

Social baggrund og pris kan spille en rolle

Undersøgelsen kan ikke sige noget om, hvorfor lavtuddannede er mere tilbøjelige til at vælge mere gennemgribende behandlinger, men ifølge Kasper Rosing kan ens opfattelse af sundhed samt prisen på tandlægeydelser spille en rolle. ”Folk kommer fra forskellige sociale baggrunde og har forskellige holdninger til sundhed og behovet for behandling, ligesom de ikke har samme økonomiske råderum. At få trukket en tand ud er fx billigere end at få en rodbehandling, men til gengæld kan det at miste tænder på længere sigt gå udover livskvaliteten,” fortæller Kasper Rosing. Han peger også på, at lavtuddannede unge generelt går mindre til tandlæge end højtuddannede, hvorfor det kan være sværere at opdage tandsygdomme i tide. Dermed kan det ende med, at man må ty til mere radikale behandlinger.

Kasper Rosing har med undersøgelsen ønsket at kigge på, i hvilken grad brugen af tandplejeydelser afspejler, at man har forskellig tandsundhed, eller om det også er forbundet med ens socioøkonomiske status, hvor ofte man går til tandlæge samt tilgængeligheden af tandlæger i det område, man bor i. Over en 5-årig periode har Kasper Rosing fulgt to årgange på henholdsvis 25 og 40 år og kigget på, hvilke tandbehandlinger de har fået, og sammenholdt dette med bl.a. deres uddannelse og indkomst samt deres tandstatus og udvikling af denne.

I Tandlægebladet kan du bl.a. også læse, at håndkøbsmidler til hjemmeblegning risikerer at ætse emaljen og at peri-implantitis er meget udbredt.

For nærmere information kontakt:

Charlotte Holst, kommunikationskonsulent, tlf. 33 48 77 31/26 82 18 24, chh@tdl.dk

Claus Jørgensen, kommunikationschef, tlf.: 70 25 77 11/21 26 56 98, cj@tdl.dk