Gå til indhold
Sveriges førende digitale bank vælger TCS som ny partner

Pressemeddelelse -

Sveriges førende digitale bank vælger TCS som ny partner

KØBENHAVN 29. marts 2016: Tata Consultancy Services (TCS), (BSE: 532.540, NSE: TCS) en førende organisation inden for globale IT-tjenester, rådgivning og forretningsløsninger, har i dag meddelt, at Sveriges Länsförsäkringar Bank har valgt TCS’ BaNCS-platform til at drive den fremtidige vækst og forretningsudvikling. Ud over BaNCS leverer TCS også systemintegration og support for at sikre en gnidningsløs overgang fra Länsförsäkringar Banks nuværende platform.

BaNCS er desuden for nyligt blevet implementeret som Market Infrastructure-platform hos Euroclear, værdipapirscentralen i Norden, hvilket er endnu et bevis på TCS’ styrke som en fuldt integreret leverandør inden for forretningsudvikling til den nordiske banksektor.

Rikard Josefson, CEO, Länsförsäkringar Bank, udtaler: "Vi mener, at TCS med stærke resultater og en klar kulturel ensretning er den rigtige transformationspartner for os. I vores vurdering er TCS BaNCS en overlegen løsning, der er i stand til at understøtte vores ambition om at blive den digitale markedsleder. TCS' langsigtede engagement i Länsförsäkringar Bank og i det nordiske marked var en vigtig faktor for vores beslutning om at samarbejde med dem. Med TCS BaNCS er vi overbeviste om at nå vores forretnings udviklingsmål."

Länsförsäkringar Bank er en kundeejet bank med en stærk lokal tilstedeværelse. På bare 20 år er det blevet den femte største bank i Sverige med de mest tilfredse privatkunder ifølge Svensk Kvalitetsindex (SKI). Banken er også en leder inden for digitale banktjenester og har for nylig vundet priser for Sveriges bedste mobile bank, bedste app og mobile site.

Ganapathy Subramaniam, President, TCS Financial Solutions, udtalte om kontrakten: "Det er et privilegium at indgå partnerskabet med Länsförsäkringar Bank på deres transformationsrejse. TCS BaNCS' robuste funktionalitet vil kunne understøtte Länsförsäkringar Banks næste generation af digitale bankydelser og tilbyde en meget personlig kundeoplevelse. Samtidig vil TCS BaNCS reducere produktionstiden for nye produkter, driftsomkostninger samt tiden det tager før regulativer træder i kraft."

Amit Bajaj, Head, North Europe, TCS kommenterede: "Det nordiske marked er på forkant med den digitale udvikling. Det er drevet af kundeoplevelsen og af en forbundet lokal markedsinfrastruktur. Vores partnerskab med en digital leder som Länsförsäkringar Bank vil skabe en ny standard i et meget avanceret nordiske marked samt være en inspirationskilde for os. Vores samarbejde med både Länsförsäkringar Bank og Euroclear Norden positionerer os som den fremtidige platform for nordiske finansielle institutioner, der søger at tilpasse deres forretningsmodel i den digitale verden".

 

Emner


Om TCS Norden

TCS har siden etableringen i Norden i 1991 investeret i de lokale markeder og har nu cirka 9.000 medarbejdere i Sverige, Finland, Norge, Island, Danmark og på tværs af TCS’ Global Network Delivery Model™ (GNDM™). TCS Norden har tredoplet aktiviteterne i regionen siden 2010 samtidig med, at den lokale rekruttering er vokset betydeligt. TCS er for femte år i træk kåret som den foretrukne leverandør i Norden med den højeste kundetilfredshed (af KPMG i 2010-2013 og af Whitelane Research i 2014). Mange fremtrædende nordiske virksomheder som Nokia, Ericsson, TDC, ABB, Telenor, NETS og DNB har haft gavn af TCS’s unikke services. I 2015, for tredje år i træk, modtog TCS prisen som den bedste arbejdsgiver i Europa kåret af Top Employers Institute. Sverige, Danmark og Norge var blandt de otte markeder, hvor TCS fik topplacering.

Om Tata Consultancy Services (TCS)

Tata Consultancy Services er førende inden for it-serviceydelser, rådgivning og virksomhedsløsninger på verdensplan. TCS tilbyder en konsulentdrevet og integreret portefølje af it-services gennem den globale leverancemodel, Global Network Delivery ModelTM, der af markedet er anerkendt som en af de bedste modeller for softwareudvikling. TCS er en del af TATA Group, Indiens største industrielle konglomerat, og har over 335.000 højtuddannede it-konsulenter i 46 lande. Virksomheden omsatte for over USD 15,5 mia. i det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2015 og er noteret på både National Stock Exchange og Mumbai-børsen i Indien. Læs mere på www.tcs.com.

Følg TCS på Twitter.

Abonnér på RSS Feed for TCS pressemeddelelser.

Kontakt

Roland Bägén

Roland Bägén

Pressekontakt Nordic Head of Marketing & Communication 0046703178024

Velkommen til Tata Consultancy Services TCS!

Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger. Disse leveres via TCS' unikke 'Location Independent Agile™' leverancemodel, der er anerkendt som målestok for optimal softwareudvikling.

Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS' seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt som Top Employer for 11. år i træk af Top Employers Institute.

For mere information, besøg www.tcs.com