Gå til indhold
TCS bliver udnævnt til en af verdens bedste arbejdspladser

Pressemeddelelse -

TCS bliver udnævnt til en af verdens bedste arbejdspladser

For fjerde år i træk er IT-virksomheden Tata Consultancy Services blevet udnævnt til en af verdens bedste arbejdsgivere af det uafhængige HR-agentur, The Top Employer Institute.

Den ledende globale IT-virksomhed Tata Consultancy Services (TCS), er blevet tildelt titlen Global Top Employer for fjerde år i træk af det uafhængige HR-agentur, Top Employer Institute. TCS er desuden den eneste IT-virksomhed, som indtager en placering i top ti i opgørelsen.

TCS er blevet tildelt titlen som anerkendelse for sit gode arbejdsmiljø og -kultur samt fortsatte investering i udviklingen af sine 417.000 medarbejdere på globalt plan. Og det er ikke kun på globalt plan, at TCS klarer sig godt. I 16 lande indtager virksomheden førstepladsen på Top Employer Institutes liste over bedste arbejdspladser: Australien, Belgien, Canada, Ecuador, Tyskland, Hong Kong, Indien, Malaysia, Holland, Saudi Arabien, Singapore, Sverige, Schweiz, De Forenede Arabiske Emirater, England og USA.

Top Employer Institute har over 25 års erfaring med at udpege de førende organisationer inden for HR-management og arbejdsmiljø. De udarbejder ranglisten ud fra dybdegående research af organisationernes HR-praksis fordelt over ni nøglekriterier: strategi for talentudvikling, arbejdsfordeling, on-boarding, udvikling, performance management, lederudvikling, karriere og succession management, kompensation og goder og virksomhedskultur.

"TCS guider mange af verdens største virksomheder gennem deres Business 4.0 ™ -transformationer, og kernen i denne succes er vores talentfulde globale arbejdsstyrke. Vi har investeret stærkt i en kultur med løbende læring og karriereudvikling for alle medarbejdere. Indtil videre har vi videreuddannet 292.000 medarbejdere i de nyeste digitale teknologier, " siger Ajoy Mukherjee, Executive Vice President og Global Head, Human Resources, TCS.

"At investere i arbejdsstyrken er blevet mere og mere almindeligt blandt de mest succesrige virksomheder verden over. Endnu en gang er vi stolte over at certificere Tata Consultancy Services som en af de mest eftertragtede globale arbejdsgivere for sin store indsats og investering i medarbejdernes fortsatte udvikling," tilføjer David Plink, CEO, Top Employers Institute.

Udnævnt som 10’ernes hurtigst voksende IT-brand

Top Employer-certificering er en anerkendelse af TCS’ progressive arbejdspladspolitik og -praksis, der fokuserer på at tiltrække og udvikle lokalt talent, så virksomheden opbygger en forskelligartet arbejdsstyrke globalt. I 2019 blev TCS igen klassificeret som et af de tre største globale IT-servicebrands og udnævnt som det hurtigst voksende IT-servicebrand de seneste ti år af Brand Finance, verdens førende brandvurderingsfirma.

Emner

Kategorier


Om TCS Norden

TCS har eksisteret i Norden siden 1991. De har omkring 9.000 medarbejdere i Danmark, Sverige, Finland og Norge, som leverer en konsulentdrevet produktportefølje af it-tjenester gennem TCS’ unikke Global Network Delivery Model™. TCS udvikler research-baserede kundeløsninger i deres Innovation Labs og holder et strategisk fokus på værdi-sourcing og på dagsordenen for digital transformation. Det gør TCS til et oplagt valg for nordiske virksomheder, når de skal vælge digitale løsninger. Derudover er TCS de seneste otte år blevet kåret som nummer ét i kundetilfredshed blandt nordiske it-leverandører af adskillige undersøgelser. For femte år i træk fik TCS i 2017 prisen som den bedste arbejdsgiver i Europa af Top Employer Institute. Danmark, Sverige og Norge var også blandt de markeder, hvor TCS blev anerkendt som den bedste arbejdsgiver.

Om Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)

Tata Consultancy Services leverer it-tjenester, rådgivning og virksomhedsløsninger. De seneste 50 år har TCS hjulpet med verdens største virksomheder med deres digitale transformation. TCS tilbyder en integreret portefølje af forretnings-, teknologi- og ingeniørtjenester – drevet af konsulenter og Cognitive Computing. TCS’ tjenester hviler på deres unikke, placeringsuafhængige Agile-model, der er anerkendt som et referencepunkt inden for softwareudvikling. 

TCS er en del af Tata Group, og de har over 390.000 af verdens dygtigste konsulenter fordelt i 46 lande. Virksomheden genererede en omsætning på US $19,09 mia. i regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2018, og er noteret på BSE og National Stock Exchange i Indien. TCS' aktive stillingtagen til klimaforandringer og deres prisvindende arbejde med lokalsamfund i hele verden har resulteret i en plads på førende bæredygtighedsindekser som Dow Jones Sustainability Index (DJSI), MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index. For mere information besøg os på www.tcs.com.

Kontakt

Roland Bägén

Roland Bägén

Pressekontakt Nordic Head of Marketing & Communication 0046703178024

Velkommen til Tata Consultancy Services TCS!

Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger. Disse leveres via TCS' unikke 'Location Independent Agile™' leverancemodel, der er anerkendt som målestok for optimal softwareudvikling.

Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS' seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt som Top Employer for 11. år i træk af Top Employers Institute.

For mere information, besøg www.tcs.com