Gå til indhold
TCS og Nordea går sammen om nordisk iværksætterprogram

Pressemeddelelse -

TCS og Nordea går sammen om nordisk iværksætterprogram

  • Som en del af Nordens største udviklingsprogram til iværksættere tilbyder TCS deres rådgivning og ekspertise inden for banktjenester og finanssektoren.
  • Nordea får adgang til det globale netværk TCS Co-Innovation Network (COINTM)

It-konsulentvirksomheden Tata Consultancy Services (TCS) har indgået et partnerskab med Nordea, den største finanskoncern i Norden og Baltikum, og bliver nu en del af udviklingsprogrammet Nordea Startup Accelerator, der er rettet mod iværksættervirksomheder inden for finans og it, også kaldet FinTech.

Nordea Startup Accelerator er Nordens største udviklingsprogram til iværksættere, og det tilbyder et intensivt 12-ugers program designet til at fremskynde væksten af FinTech-opstartsvirksomheder. Konceptet giver nystartede virksomheder en enestående mulighed for at samarbejde med eksterne iværksættere, internationale teknologi-specialister, Nordeas centrale beslutningstagere og eksperter. Nordea driver programmet i samarbejde med Nestholma Venture Accelerator.

TCS' Digital Transformation Lead i Norden, Tommi Mäkinen, udtaler: "Vi er meget begejstrede for at indgå samarbejde med Nordea. Norden er kendt for sin pulserende FinTech-sektor, og Nordea Startup Accelerator bidrager virkelig til væksten på dette marked. TCS arbejder allerede med nogle af de mest lovende startups i verden for at fremme innovation og specialiserede produkter til vores kunder. Vi er glade for at kunne træde til med vores ekspertise, og vi ser frem til at arbejde med nogle af regionens mest dygtige iværksættere samt næste generations teknologier."

TCS kommer til at trække på sit globale netværk, Co-Innovation Network (COINTM), og på deres omfattende erfaring med store virksomheder i arbejdet med at give opstartsvirksomhederne indblik i de nyeste teknologiske trends, kundebehov og best practice i branchen. TCS’ topchefer bliver mentorer for iværksætterne i Nordea Startup Accelerator-programmet og skal undervise dem i teknologiske og forretningsmæssige emner.

Jan Sirich, Head of Experimentation and Learning i Nordea, siger: ”Ved at gå sammen med en af verdens største teknologirådgivere får iværksætterne adgang til en bredere vifte af kompetencer. Eksempelvis er vi nu i stand til at give et internationalt sammenligningsgrundlag for ny teknologi. Jeg mener, at dette gør vores allerede stærke tilbud i Nordea Accelerator endnu mere unikt og attraktivt for iværksættere.”

I 2016 vil Nordea Startup Accelerator invitere 50 af de mest lovende startups til en kvalificeringsuge med coaching, som finder sted i august i Oslo. Ud af de 50 vil ca. 25 af kandidaterne derudover få mulighed for at engagere sig i innovative projekter med Nordea, Nestholma og TCS i perioden september-december i Helsinki og Stockholm.

For yderligere information:

TCS
Jirimiko Oranen, Head of Marketing and Communications, Nordic region
Jirimiko.oranen@tcs.com
+358 40 75 66 655

Emner

Kategorier


Om TCS Norden

TCS har siden etableringen i Norden i 1991 investeret løbende i markedet til gavn for kunderne. TCS har omkring 9.000 fagfolk, der arbejder i Sverige, Finland, Norge, Danmark og på tværs af TCS’ Global Network Delivery Model™ (GNDM™) hos førende nordiske selskaber. Siden 2010 har TCS tredoblet størrelsen af sine aktiviteter i regionen og haft en betydelig stigning i lokale ansættelser. Over de seneste 7 år er TCS blevet kåret som nummer et i kundetilfredshed blandt nordiske it-leverandører af flere undersøgelser (foretaget af KPMG og Whitelane Research / PA Consulting). Flere fremtrædende nordiske virksomheder har draget fordel af TCS’ unikke servicetilbud, herunder Ericsson, TDC, ABB, Telenor, NETS og DNB. For fjerde år i træk modtog TCS i 2016 prisen som den bedste arbejdsgiver i Europa, kåret af Top Employers Institute. Danmark, Sverige og Norge var blandt de markeder, hvor TCS blev anerkendt som nummer et.

Om Tata Consultancy Services Ltd (TCS)

Tata Consultancy Services er førende inden for it-serviceydelser, rådgivning og virksomhedsløsninger, der leverer konkrete resultater til den globale forretning, som sikrer et niveau af sikkerhed ingen anden virksomhed kan matche. TCS tilbyder en konsulentdrevet og integreret portefølje af it, BPS, infrastruktur, teknik og erklæringsopgaver med sikkerhed. Dette er leveret gennem sin unikke Global Network Delivery ModelTM, der af markedet er blevet anerkendt som en af de bedste benchmarkmodeller inden for softwareudvikling. TCS er en del af Tata Group, Indiens største industrikonglomerat, som har over 353.000 af verdens bedst uddannede konsulenter ansat i 45 forskellige lande. Selskabet genererede en omsætning på US $16,5 mia. i det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2016, og er noteret på National Stock Exchange og Bombay Stock Exchange i Indien. For mere information besøg os på www.tcs.com.

Følg TCS på Twitter. Abonnér på RSS Feed for TCS-pressemeddelelser.

Kontakt

Roland Bägén

Roland Bägén

Pressekontakt Nordic Head of Marketing & Communication 0046703178024

Velkommen til Tata Consultancy Services TCS!

Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger. Disse leveres via TCS' unikke 'Location Independent Agile™' leverancemodel, der er anerkendt som målestok for optimal softwareudvikling.

Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS' seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt som Top Employer for 11. år i træk af Top Employers Institute.

For mere information, besøg www.tcs.com