Gå til indhold
Virksomheder ikke gearet til at håndtere sociale medier

Pressemeddelelse -

Virksomheder ikke gearet til at håndtere sociale medier

Virksomhedernes silo-opdeling begrænser de forretningsfordele, der skabes på sociale medier, viser TCS Global Trend Report

  • Siden 2010 har 64 procent af de virksomheder,1 der er blevet undersøgt i rapporten, afsat mindst én fuldtidsmedarbejder til at håndtere sociale netværk, som fx Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Kun 10 procent af virksomhederne oplever en betydelig forbedring2 af deres forretning, som et resultat af den tid og de ressourcer, der er investeret i sociale medier.  
  • Det er som regel marketingafdelingen3, der driver udviklingen, og blot 42 procent af virksomhederne oplyser, at virksomhedens organisatoriske struktur for håndteringen af sociale medier er ’effektiv’ eller ’meget effektiv’.
  • De førende virksomheder4 på sociale medier investerer massivt i at producere eget indhold; 81 procent har egen blog, 77 procent har mobilapplikationer målrettet kunderne, og 61 procent har egne videokanaler på nettet.

København, den 3. oktober 2013: Kun 10 procent af virksomhederne oplever en betydelig forbedring af forretningen, som et resultat af den tid og de ressourcer, der er investeret i sociale medier. På trods af den megen omtale og øgede investeringer, ser det ud til, at virksomhederne stadig kæmper for at få værdi ud af de sociale medier. Det fremgår af en global tendensrapport, offentliggjort af Tata Consultancy Services (BSE: 532.540, NSE: TCS) – en førende virksomhed inden for it-service, rådgivning og forretningsløsninger.

Undersøgelsen ‘Mastering Digital Feedback: How the best consumer companies use social media viser, at de fleste virksomheder tager sociale medier seriøst: Næsten 2/3 af disse har mindst én fuldtidsmedarbejder beskæftiget på området, og i gennemsnit bruger virksomhederne i undersøgelsen 19 mio. dollars på sociale medier, og det beskæftiger 56 medarbejdere. Men fakta er, at der ikke opnås signifikante fordele af arbejdet med sociale medier, oftest fordi informationen ikke når ud til de rette funktioner i virksomheden.

Satya Ramaswamy, Vice President og Global Head of TCS Digital Enterprise, siger: "På trods af, at forbrugerne i høj grad er digitale og tilgængelige på sociale medier, så bruger virksomhederne det mest som en mekanisme i deres markedsføring rettet mod forbrugerne. Det er på tide, at virksomhederne får en mere bred tilgang til sociale medier og lærer at bruge medierne på tværs af virksomheden. På vigtige områder som fx produktdesign, kan man bruge sociale medier til feedback. Det er også afgørende, at man gør op med de organisatoriske siloer, hvis man vil have den fulde effekt af sociale medier. Med andre ord: Virksomhederne skal selv være sociale og dele viden internt, hvis de vil realisere de mange eksterne fordele, der er at hente i sociale medier.”

Andre væsentlige områder fra undersøgelsen viser:

  • Kun 27 procent af R&D-afdelingen og 37 procent af produktudviklingsafdelingen holder jævnligt øje med kommentarer fra forbrugerne på de sociale medier. Det skyldes, at det for det meste er marketingafdelingen samt service- og salgsafdelingen, der har ansvaret for at arbejde med sociale medier. Resultatet af siloopdelingen er, at kun 42 procent af virksomhederne oplever, at den organisatoriske struktur for håndteringen af sociale medier er ’effektiv’ eller ’meget effektiv’.
  • De førende virksomheder bruger i gennemsnit 28 mio. dollars på aktiviteter på sociale medier, det er dobbelt så meget som efterfølgerne. De førende virksomheder har også mere end blot en statisk tilstedeværelse på sociale medier: De investerer massivt i at producere eget indhold – 81 procent har egen blog, 77 procent har mobilapplikationer målrettet forbrugerne, og 61 procent har egne videokanaler på nettet.
  • Selvom kun en lille procentdel af virksomhederne oplever markante forretningsmæssige gevinster, så oplever 38 procent alligevel en positiv ROI på aktiviteter på sociale medier, og det er mere end dobbelt så meget, som de virksomheder, der oplever en negativ ROI. Det er værd at notere, at 44 procent af virksomhederne slet ikke måler deres ROI.
  • Medie- og underholdningsindustrien har den højeste andel af virksomheder, der har brugt sociale medier i længst tid, mens forsikringsselskaber er relativt nye aktører på sociale medier.
  • Modenheden afgør, hvor dygtige virksomhederne er til at nedbryde siloerne i virksomheden, og det er afgørende for at lykkes på sociale medier. Medie- og underholdningsbranchen er mindst tilbøjelige til at centralisere området, mens nye virksomheder på området fx rejsebranchen og it- og telekommunikationsvirksomheder er mest tilbøjelige til at centralisere aktiviteterne på sociale medier.

TCS Global Trend Report om sociale medier har på globalt plan undersøgt 655 virksomheder, som har en gennemsnitsomsætning 15,6 milliarder dollars. Det er fjerde gang TCS udgiver en global tendens undersøgelse. 

Noter

1 Gennemsnitlig omsætning på 15,6 milliarder dollars, med en median på 4,9 milliarder dollars.

2 Eksempelvis den måde, de markedsfører, sælger, yder kundeservice efter salget, udvikler nye produkter og service, samt identificerer og foretager ændringer.

3 I omkring en tredjedel af virksomhederne er det marketingafdelingen, der styrer aktiviteterne på sociale medier - en langt højere procentdel end nogen anden funktion.4Respondenter, der skulle vurdere de fordele, de har opnået på 16 områder (fx markedsføring, salg, service og produktinnovation) sætter disse i den øverste tredjedel i forhold til de samlede fordele.

5Respondenter, der vurderede de totale fordele på de nævnte 16 områder, placerede dem i den nederste tredjedel af de opnåede fordele.

Note til journalister

Denne TCS Global Trend Report undersøger, hvordan 11 globale forbruger-industrier i verdens fire største økonomiske regioner, bruger sociale medier. ResearchNow undersøgte 655 respondenter i juni og juli 2013, og stort set alle var virksomheder med produkter til forbrugere og med en omsætning på over en milliard dollars. Den gennemsnitlige omsætning var 15,6 millarder dollars med en median på 4,9 milliarder dollars.

Denne rapport er den fjerde TCS har udgivet siden 2011, den seneste var om Big Data.

Følg TCS på Twitter.

Abonnér på RSS Feed for TCS pressemeddelelser.

Mediekontakter

Norden

Email: finn@morsingpr.dk | kristina@morsingpr.dk

Telefon: +45 40 97 83 88 | +45 53 61 02 00

Europa

Email: abhinav.kumar@tcs.com  
Telefon: +32 22821927

UK

Email: ashish.babu@tcs.com 
Telefon: + 44 207 245 1800

India

Email: h.ramachandra@tcs.com | shamala.p@tcs.com
Telefon: +91 22 6778 9078 | +91 22 6778 9081

Global

Email: pradipta.bagchi@tcs.com

 

Emner

Kategorier


Tata Consultancy Services (TCS), er førende inden for it-serviceydelservirksomhedsløsninger og rådgivning på verdensplan og leverer en unik forretningsværdi. TCS tilbyder en konsulentdrevet og integreret portefølje af it-tjenester gennem sin globale leverancemodel, Global Network Delivery ModelTM, der af markedet er anerkendt som en af de bedste modeller for programudvikling. TCS er en del af TATA Group, Indiens største industrielle konglomerat, og har over 276.000 højtuddannede it-konsulenter i 44 lande. Virksomheden omsatte for over USD 11,6 mia. i det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2013 og er noteret på både National Stock Exchange og Mumbai-børsen i Indien. Læs mere på www.tcs.com.


Kontakt

Roland Bägén

Roland Bägén

Pressekontakt Nordic Head of Marketing & Communication 0046703178024

Velkommen til Tata Consultancy Services TCS!

Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger. Disse leveres via TCS' unikke 'Location Independent Agile™' leverancemodel, der er anerkendt som målestok for optimal softwareudvikling.

Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS' seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt som Top Employer for 11. år i træk af Top Employers Institute.

For mere information, besøg www.tcs.com