Pressemeddelelse -

Ny dansk spiludbyder i luften i dag

Så er det i dag, at en ny stærk dansk udbyder får debut på det deregulerede marked for spil. Landets største teleselskab, TDC, og en kreds af erfarne iværksættere fra spillebranchen er gået sammen om en ny tjeneste, Bet25, der skal udbyde sportsbetting og casino.

Sportsbetting lanceres under navnet bet25.dk, mens casino-aktiviteterne udbydes på rød25.dk.

Begge tjenester præsenteres på et pressemøde i dag kl. 11, hvor initiativtagerne også vil løfte sløret for en ny støtteordning for dansk idræt, som bringer midlerne helt ud til sportsklubberne.

Blandt initiativtagerne er Holger Kristiansen, der er en af absolutte veteraner inden for den hjemlige spillebranche. Det var ham, der var drivkraften i udviklingen af Oddset og senere også Bet24. 

"Med TDCs teknologi og kundebase og vor erfaring indenfor betting og casino har vi alle forudsætninger for at skabe en virkelig slagkraftig udbyder på spillemarkedet. Vi er ret sikre på, at markedet har brug for et dansk alternativ," siger Bet25-direktør Holger Kristiansen.

Hos TDC lægger koncerndirektør Johan Kirstein Brammer vægt på, at betting og casino i stor udstrækning er blevet en folkefornøjelse, som passer godt til TDCs øvrige forretningsaktiviteter.

"Spilkunderne foretrækker moderne, sammenhængende løsninger, som gør det nemt at spille f.eks. på et fodboldresultat, mens man ser kampen på tv. Det er grundideen i TDCs forretning at skabe sådanne løsninger, og samtidig kan vi som en stor og kendt dansk virksomhed tilbyde den troværdighed, som kunderne også efterspørger, når det gælder spil," siger Johan Kirstein Brammer.

Bet25.dk og rød25.dk præsenteres på et pressemøde i dag kl. 11.

Pressemødet finder sted hos Boldklubben Frem i Valby:

Cafe Frem.
Julius Andersensvej 7
2450 København SV

Til stede på pressemødet vil være:


Holger Kristiansen, direktør Bet25/Ecosys

Jan Duckert, bestyrelsesformand Ecosys

Morten Olsen, oddschef Bet25

Johan Kirstein Brammer, koncerndirektør, TDC A/S

Ulf Lund, mediedirektør, TDC A/S

Af hensyn til planlægningen beder vi om tilmelding til pressemødet på telefon 70203510 eller email tdcpresse@tdc.dk

Yderligere oplysninger:


Holger Kristiansen, tlf. 20 235 007
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10

Emner

  • Erhverv

TDC kan med over 280.000 km fiber-, kobber- og coaxkabler forsyne samtlige danske husstande med telefoni og internet. Sammen med Danmarks mest stabile mobilnet på tværs af både 2G-, 3G- og 4G-teknologierne tilbyder TDC mobildækning til ca. 99 pct. af Danmark. TDC forbinder Danmark

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510