Pressemeddelelse -

Sådan forbedrer du din mobildækning

TDC Group forbinder danskerne med Danmarks bedste mobilnet, men har brug for hjælp fra danskerne til at gøre dækningen endnu bedre. Derfor søger TDC Group mobilbrugere, der vil måle mobilforbindelsen via en app.

TDC Group lytter til mobilbrugerne
Danske mobilbrugere kan direkte hjælpe både TDC Group og sig selv med at forbedre dækningen. Med appen TDC NetPerform, som gratis kan downloades til Apple- og Android-telefoner, kan mobilbrugerne konstatere, hvor hurtig en forbindelse de har. De enkelte målinger sendes derefter anonymt og automatisk til TDC Group. Med målingerne kan TDC-teknikere finde ud af, hvor mobilnetværket kan forbedres gennem justering af den eksisterende infrastruktur, eller om der muligvis skal investeres i en ny mobilmast på sigt.

- Hos TDC Group fortsætter vi vores ambitiøse opgradering af Danmarks bedste mobilnetværk, så vi kan give danskerne forbindelser til venner, familie og alle andre. Men vi har brug for jeres hjælp. Vi har brug for at vide, hvor vi gør det fremragende, godt og mindre godt. Kunderne færdes alle steder med mange forskellige slags mobiltelefoner. Ikke alle telefoner opfører sig ens på det samme mobilnet, så med kundernes anonyme tilbagemeldinger bliver vi meget bedre til at give dem det suverænt bedste mobilnet og den bedste kundeoplevelse, siger koncerndirektør i TDC Group, Peter Trier Schleidt.

Danskerne hjælper allerede TDC Group
Danske mobilbrugere hjælper allerede TDC Group med at forbedre mobildækningen i deres lokalområde. På nuværende tidspunkt sender lige over 9.000 brugere i hele Danmark allerede informationer om deres mobildækning anonymt ind til TDC Group.

Særligt de mindre danske øer er flittige til at måle den lokale mobildækning. Set på flest målinger i forhold til indbyggertal er top seks listen i Danmark over bedste kommuner således: Læsø, Fanø, Samsø, Frederikssund, Langeland og Norddjurs.

Målingerne giver forbedringer for danskerne
Der er allerede 197 mobilmaster, som er blevet optimeret i hele Danmark som direkte følge af indmeldinger fra brugerne af appen TDC NetPerform. Alle de målinger, TDC Group får, bidrager direkte til det daglige arbejde med at forbedre Danmarks bedste mobilnet. TDC Group garanterer ikke, at der bygges nye mobilmaster på baggrund af data fra TDC Netperform. TDC Groups mobilnet bruges af kunderne hos YouSee, TDC Erhverv, Fullrate og Telmore.

TDC Groups fire gode råd til bedre mobilforbindelse

  1. Vælg det mobilselskab, der dækker bedst
    Ikke alle mobilselskaber dækker ens alle steder i Danmark. Se på nettet, hvordan din mobiludbyder dækker der, hvor du bor og færdes.
  2. Vælg et cover af gummi eller plastik
    Cover til mobiltelefonerne kan dæmpe signalet - tænk over, hvilket cover du bruger på din mobiltelefon, og undgå metalcover, hvis du vil optimere dækningen.
  3. Find det sted, hvor dækningen er bedst
    Signalet kan variere meget i forskellige bygninger. Særligt nyere bygninger er bygget så godt og energieffektivt, at mobilsignalerne har svært ved at trænge igennem. Find ud af, om der er et sted i dit hus eller din lejlighed, hvor signalet er stærkere end andre steder.
  4. Brug head-set
    Nogle dækker for antennen med hånden, når de taler i mobiltelefonen. Hvis ikke det hjælper at holde mobilen anderledes, kan du bruge et head-set til mobiltelefonen.


    Interesserede kan hente appen til deres iPhone via App Store eller via Play Butik på en Android-mobil. Appen TDC Netperform opsamler anonym information om hastigheden for data up- og download, når kunderne beder appen om det. Brugerne skal selv starte TDC Netperforms måling af den lokale mobildækning. Anden data indsamles eller indsendes ikke til TDC Group.

    Se mere om Danmarks bedste mobilnet i Teknologisk Instituts rapport over mobildækningen i Danmark på
    www.tdc.dk/mobilnet

    For flere oplysninger kontakt venligst TDC Group Communications på 70 20 35 10.

Emner

  • Erhverv

TDC Group forbinder danskerne og har en klar ambition om at gøre det enklere og bedre for kunderne at få adgang til digitale tjenester og indhold. Virksomheden er Danmarks foretrukne udbyder af kommunikations- og underholdningstjenester i hjemmet og på farten. YouSee, Telmore, Fullrate og Blockbuster giver danskerne hurtig og let adgang til massevis af musik, film og tv på alle platforme når som helst og hvor som helst. TDC Erhverv skaber fremtidens vækst i såvel store som små danske virksomheder gennem digitale og enkle løsninger. I Norge leverer TDC Group mobil, tv og bredbånd til norske hjem via selskabet Get, der er Norges hurtigst voksende bredbåndsudbyder.

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510