Pressemeddelelse -

TDC: Stærk mobildækning under Folkemødet

Allinge får syv gange bedre mobil-kapacitet fra TDC Group under Folkemødet


Lad os slå det fast med det samme. Folkemøde-deltagerne har deres smartphones med, når de er i Allinge – og de bruger dem. Ikke mindst på sociale medier, hvor otte gange så mange er på Facebook, og hele 12 gange så mange bruger Twitter lørdag under Folkemødet i forhold til om mandagen i samme uge. Det viser tal fra TDC Group fra sidste års Folkemøde.

- I det hele taget bruger folkemødegæster meget data. Vi ved, at de bruger tre gange så meget data på mobilen, som en gennemsnitsdansker gør til hverdag. Det kan selvfølgelig mærkes, og derfor forbedrer vi dækningen markant i Allinge under Folkemødet, fortæller Kim Søgård Kristensen, der er direktør for Teknologi og Kapacitet i TDC Group.

To ekstra master
Han understreger, at TDC Groups dækning er god i forvejen, men det kan mærkes når 100.000 mennesker besøger Allinge.

- Derfor rejser vi også to ekstra midlertidige master, og til sammen kommer der syv gange så meget kapacitet i mobilnettet ved Allinge som normalt, siger Kim Søgård Kristensen.

TDC Group deltager også aktivt på Folkemødet med eget telt hele lørdag, der byder på debatter om bl.a. udfordringer i udkanten, shitstorms, cyber crime og digitale kompetencer.

Alle TDC Groups mobildata er anonymiserede, så der er ikke tale om personlige data, og TDC Group eller andre kan ikke identificere den enkelte kunde.

Emner

  • Erhverv

TDC Group forbinder danskerne og har en klar ambition om at gøre det enklere og bedre for kunderne at få adgang til digitale tjenester og indhold. Virksomheden er Danmarks foretrukne udbyder af kommunikations- og underholdningstjenester i hjemmet og på farten. YouSee, Telmore, Fullrate og Blockbuster giver danskerne hurtig og let adgang til massevis af musik, film og tv på alle platforme når som helst og hvor som helst. TDC Erhverv skaber fremtidens vækst i såvel store som små danske virksomheder gennem digitale og enkle løsninger. I Norge leverer TDC Group mobil, tv og bredbånd til norske hjem via selskabet Get, der er Norges hurtigst voksende bredbåndsudbyder.

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510