Pressemeddelelse -

​TDC vokser på det norske bredbåndsmarked

For syvende år i træk er TDC Group-datterselskabet Get den bredbåndsleverandør, der vokser mest i det norske privatmarked.

Det viser den årlige rapport fra den norske myndighed Nkom, der fører tilsyn med post- og telemarkedet i Norge.

- Med kombinationen af TDC og Get skal vi i endnu større omfang udfordre både erhvervs- og privatmarkedet med innovative og samfundsnyttige tjenester og produkter. Vores mål er hele tiden at tilbyde den bedste kundeoplevelse i markedet, siger Gunnar Evensen, der er koncerndirektør i TDC Group med ansvar for Get.

Fra 2013 til 2014 blev der 73.000 nye private bredbåndskunder i Norge. Næsten halvdelen af dem – 42 pct. – valgte Get som bredbåndsudbyder, og det er faktor tre gange mere end Gets aktuelle markedsandel. Get sidder nu på 16,4 pct. af bredbåndsmarkedet i Norge.

- De sidste syv år har vi geninvesteret overskuddet i net, infrastruktur og kundesystemer. Dermed har vi kunnet gennemføre vores vækststrategi og de ambitiøse mål for tjeneste- og produktinnovation. Vi lancerer snart vores nye tv-platform, og vi skal fortsætte med at begejstre kunder med innovative tv- og bredbåndsoplevelser, siger Gunnar Evensen.

Get øgede i samme periode sin markedsandel inden for tv-tjenester med 0,3 procentpoint. Dermed sidder Get på 18,9 pct. af de norske tv-abonnenter.


Yderligere oplysninger:
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10


Fakta:
Du finder rapporten fra Nkom her:
http://www.nkom.no/aktuelt/nyheter/_attachment/18155?_download=true&_ts=14d705a7df7

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • koncerndirektør
  • koncernledelse
  • ledelse og talsmænd
  • tdc
  • get

TDC Group er Skandinaviens førende udbyder af kommunikationsløsninger og home entertainment. Døgnet rundt sikrer koncernen millioner af skandinaviske husstande hurtig og let adgang til musik, tv og film på alle platforme, når som helst og hvor som helst. TDC Group ejer og driver fiber-, kobber-, coax- og mobilnet og er med sit pan-nordiske netværk den vigtigste udbyder af avancerede netværksløsninger til både store og små virksomheder.

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510