Nyhed -

Cykelhjelmen er på vej tilbage

Det har i mange år været kikset at bære cykelhjelm i Danmark, men nu er cykelhjelmen på vej tilbage. Flere cykelhjelm-producenter har nemlig fået øjnene op for hvordan en cykelhjelm skal se ud for at danskerne gider at bruge den - og samtidig er danskerne blevet mere bevidste omkring vigtigheden af at bære cykelhjelm ude på cykelstierne.

Producenterne er vågnet op til dåd
Det kan virke utroligt at det første er nu at producenterne af cykelhjelme indser hvordan en cykelhjelm skal se ud, for at den almene dansker har lyst til at købe en af dem. Men nu kan vi så glæde os over, at bølgen af en ny type mere moderne cykelhjelme er skyllet ind over Danmark, og det kan vi specielt takke nogle enkelte producenter for.

Firmaet Nutcase har haft stor succes med deres bowlingkugle-lignende cykelhjelme, som de nu har produceret i tre forskellige generationer. Den første var udseendesmæssigt et stort skridt i den rigtige retning, og den blev da også hurtigt et hit. Men efterfølgende har Nutcase så udviklet videre på generation 1, og i den nyeste version (generation 3) har hjelmen både magnetisk hagespænde, smart skruespænde i nakken, og en aftagelig skygge på forsiden. Alt i alt en rigtig god cykelhjelm, som nu også kan fås i diverse forskellige farver.

Alle de andre har fulgt efter Nutcase
Efterfølgende er der så kommet en række andre producenter med på vognen, og Nutcases eneret på moderne cykelhjelme varede ikke længe. Hurtigt fulgte producenten Melon efter, og lavede en cykelhjelm af samme form, som oven i købet har lufthuller der får den til at ligne en bowlingkugle endnu mere. Og som navnet også antyder, så har det satset meget på deres udgave der ligner en melon - og denne var også ekstremt populær i starten, hvorefter de selvfølgelig har måtte udvide med en masse andre typer hjelme, for at ikke alle skulle køre rundt med præcis den samme.

Den dag i dag er udbuddet af moderne cykelhjelme dog helt enormt, da også store brands som Abus, Bell og Met er kommet med på trenden med at lave cykelhjelme til hverdagsbrug. Det har nemlig indtil nu været kendetegnende for de gamle cykelhjelm-producenter, at deres hjelme har haft et meget sporty look, som ikke passede til kundernes formål: nemlig cykling til og fra arbejde i hverdagstøj.

Cykelhjelmen er blevet moderne igen
Den moderne cykelhjelms indtog i de danske cykelbutikker har også medvirket til, at flere og flere spænder cykelhjelmen på hovedet når de bevæger sig ud på cykelstierne, og selvom dette er en meget positiv tendens, så er der stadigvæk alt for få der bruger cykelhjelm. Når det så er sagt, så er det vigtigt at fokusere på, at udviklingen går i den rigtige retning, og med de moderne cykelhjelme - som i de kommende år bliver udviklet endnu mere, og bliver endnu mere pæne og komfortable - så tyder meget på, at cykelhjelmen kan blive et modeobjekt på linje med andre beklædningsgenstande.

Cykelhjelmen burde være et signal om fornuft hos den person der bærer den, og det er bestemt den retning vi bevæger os i. Det er også noget der bliver diskuteret flittigt på internettet, og meget tyder på, at pilen har vendt, og at vi nu går ind i en tid hvor cykelhjelm er "hot" igen. Det bliver endda diskuteret om det skal være lovpligtigt at bære cykelhjelm, og selvom det utvivlsom vil få flere til at bære cykelhjelm, så er det ikke sikkert at det er den rigtige vej at gå - men en ting er sikkert: det bliver rigtig spændende at følge udviklingen i de kommende år.

Emner

  • Sociale spørgsmål, generelt

Kategorier

  • cykelhjelm
  • cykling
  • cykel