Gå til indhold
Byggeriet af H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.
Byggeriet af H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.

Pressemeddelelse -

H.C. Ørsted Gymnasiets entreprenør er under konkursbehandling

Entreprenørfirmaet Anker Hansen & CO. A/S er den 28. maj 2020 taget under konkursbehandling. Anker Hansen & CO. er totalentreprenør på byggeriet af det nye H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby, og konkursen vil derfor få betydning for færdiggørelsen.

TEC er allerede i gang med at udrede de konsekvenser, det i givet fald får for færdiggørelse af byggeriet.

Der udestår nu en række forhandlinger og planlægning, før TEC kan melde de præcise konsekvenser ud og dermed også, hvornår TEC har et færdigt byggeri.

”Det er med stor beklagelse, at vi har modtaget information om Anker Hansen & CO.s konkurs. Det skaber tvivl om, hvornår vi helt præcist kan flytte ind i de nye lokaler til glæde for vores elever og medarbejdere. Vi håber, at det bliver muligt i løbet af 2020, men vi arbejder også allerede med en plan B,” udtaler TECs direktør, Morten Emborg.

Byggepladsen er lige nu lukket og er bemandet døgnet rundt med vagter.

Fakta:

Det nye gymnasium ender med at blive 9.000 m2, vil kunne rumme ti spor (ca. 30 klasser) og bliver et anderledes og utraditionelt gymnasium, hvor der leges med former og ruminddeling.

H.C. Ørsted har en særlig fremtrædende rolle på dette tekniske gymnasium, som har taget navn efter den betydningsfulde videnskabsmand. Han engagerede og fordybede sig i mange forskelligartede områder for at kunne ”åbne verden” for sig selv, sin samtid og sin eftertid. Han opdagede elektromagnetismen og aluminium, opfandt nye danske ord til at beskrive nye fænomener og oprettede institutioner. Det er derfor ikke spor tilfældigt, at gymnasiet får facade af aluminiumslameller og faglokaler, møderum og trapper formet som elektromagnetiske spoler.

Byggeriet er allerede blevet hædret med den prestigefyldte internationale arkitekturpris ICONIC AWARDS 2018, hvor det vandt i kategorien ’Innovative Architecture – best of best’ foran en række internationale projekter.

Gymnasiet ligger ved Trongården mellem kommende rækkehusbebyggelse og Helsingørmotorvejen på adressen Paul Fennebergs Allé 20, 2800 Kgs. Lyngby.

Related links

Emner

Kategorier


TEC er en erhvervsskole fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet og fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi har en holdning til uddannelse og blander os i samfundsdebatten.

Kontakt

Maren Kaadt

Maren Kaadt

Pressekontakt Konstitueret kommunikationschef Kommunikation +45 2545 3242
Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457
Mette Østerdal

Mette Østerdal

Pressekontakt Souschef i Kommunikationsafdelingen +4525453484

Relateret materiale

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen
Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark