Pressemeddelelse -

Manipulation med biler kan undgås ved at teste både udendørs og indendørs

Teknologisk Institut har udviklet en ny test af biler, som kan afsløre manipulation og snydesoftware.

Teknologisk Institut har i forbindelse med EU-elbilsprojektet Green eMotion udviklet en kombineret udendørs og indendørs testmetode sammen med det tyske TÜV og FKA. Metoden går under navnet SORDS (Standardized On Road Driving Schedule)og den kan anvendes på alle typer af biler.

  • -Testmetoden går ud på, at man kører et kørselsmønster, som afspejler en realistisk brug af bilen. Vi tester bilen i hele spektret fra 0 km/t og med en realistisk acceleration op til en motorvejsfart på 130 km/t, udtaler seniorkonsulent, Kim Winther, Teknologisk Institut.

Testen udføres både udendørs og indendørs i laboratoriet på identisk vis.

Ved hjælp af bærbart NOx måleudstyr registreres udledningen i både den indendørs og udendørs test, så væsentlige forskelle ville blive afsløret ved en SORDS-test. På den måde ville eventuel snydesoftware blive opdaget.

For øjeblikket anvendes testmetoden NEDC (New European Driving Cycle), som udelukkende foregår i laboratoriet og ikke kan replikeres i den virkelige verden. Gennemsnitsfarten i metoden er 33,6 km i timen og dermed udfolder en moderne bil ikke sin motorkraft, som hvis den blev testet i en hastighed og acceleration, der afspejler kørsel på motorvej.

En given bil, der har været gennem SORDS-testen vil blive afsløret, hvis der er for stor uoverensstemmelse imellem den indendørs og udendørs test.

Yderligere oplysninger: Seniorkonsulent Kim Winther, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1310, mail: kwi@teknologisk.dk

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • teknologisk institut
  • test af biler

Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivningsinstitut, der udvikler nye teknologier og omsætter viden til produkter, der har reel værdi for virksomheder og samfund. Læs mere på http://www.teknologisk.dk.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Kontakt

Niels Tradsfeldt

Pressekontakt Chefkonsulent Presseansvarlig, Corporate 7220 2769 / 7220 1066

Samuel Brøgger

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Robotteknologi, Odense 72 20 17 66