Pressemeddelelse -

Teknologisk Institut indgår samarbejde med Saudi Aramco

Teknologisk Instituts Oil & Gas afdeling har netop indgået en to-årig kontrakt om udvikling af en ny sensorteknologi til online overvågning af vandinjektionssystemet hos Saudi Aramco. Med en ny og forbedret sensorteknologi forventer Saudi Aramco at kunne undgå konsekvenser af uønsket bakterievækst, hvilket både vil resultere i økonomiske besparelser og forbedret miljøpræstation.

Olieindustrien håndterer enorme mængder vand, der injiceres i reservoirs for at presse olien ud.

Når havvandet injiceres, kan det medfører en øget aktivitet af skadelige mikroorganismer i systemerne, hvilket kan give anledning til en række udfordringer som; forsuring af reservoiret, ”Fouling” – hvilket betyder akkumulering af uønsket materiale, samt decideret korrosion i rørene. Alle parametre kan medføre store omkostninger i form af tabt produktion, flere reparationer, samt et øget forbrug af kemikalier.

Teknologisk Instituts Oil & Gas (DTI Oil & Gas) er en innovativ udbyder af services og kontraktforskning, med speciale i håndtering af mikrobiologi i oliesystemer. Samarbejdet mellem Saudi Aramco og DTI Oil & Gas går tilbage til 2009.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • oil&gas
  • saudi
  • olieindustrien
  • teknologisk institut
  • sensorteknologi

Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivningsinstitut, der udvikler nye teknologier og omsætter viden til produkter, der har reel værdi for virksomheder og samfund. Læs mere på http://www.teknologisk.dk.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Kontakt

Niels Tradsfeldt

Pressekontakt Chefkonsulent Presseansvarlig, Corporate 7220 2769 / 7220 1066

Samuel Brøgger

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Robotteknologi, Odense 72 20 17 66