Pressemeddelelse -

Tjek murbindere ved energirenovering

Gennemtærede murbindere får muret byggeri til at miste sin styrke. Det kan resultere i pludselig og uventet nedstyrtning af skalmure, særligt i forbindelse med stormvejr. I yderste konsekvens kan hele muren styrte sammen. Teknologisk Institut opfordrer til, at bygningsejere får undersøgt murbindere i bygninger fra 1950-84, hvor der ikke var krav om rustfaste murbindere, fx i forbindelse med en energirenovering.

Det er ikke en ukendt risiko, at murbindere kan blive gennemtærede. Alligevel får de færreste bygningsejere undersøgt tilstanden på deres murværk, og det kan betyde sammenstyrtning, når vejret viser sig fra sin voldsomme side, som det fx var tilfældet med stormen Egon i weekenden.

Frem til 1960 var for- og bagmur som oftest muret sammen, men allerede fra 1940’erne begyndte murbindere at være mere almindeligt.

Sektionsleder Poul Dupont fra Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut har set flere eksempler på sammenstyrtninger forårsaget af gennemtærede murbindere i sin tid som specialist i murværk.

- Problemet ses oftest på vest- og sydvendte ydermure, fordi de er mest udsat for vejrets belastning. Og så er det typisk bygninger fra 1930-84, som ikke er omfattet af krav om rustfaste murbindere, siger Poul Dupont.

Destruktive undersøgelser som barriereÅrsagen til, at mange bygningsejere ikke får undersøgt om deres bygning er i risiko for at styrte sammen, er ofte, at indgrebet ikke kan foretages uden en destruktiv undersøgelse, hvor sten fx tages ud. Ifølge Poul Dupont, bør dette dog ikke afholde bygningsejere, som har bygninger fra den pågældende periode, fra at foretage undersøgelsen, da en sammenstyrtning kan være fatal.

- Vi vil gerne udbrede budskabet om at få undersøgt alle bygninger der er i risikozonen. Bygninger med gennemtærede bindere kan oftest få monteret nye renoveringsbindere, så murværkets styrke genetableres og faren for nedstyrtning elimineres. Tænker man, at det er en stor udgift som man egentlig ikke får noget for – ud over tryghed – så opfordrer vi til samtidig at bruge ”lejligheden” til at få undersøgt murværkets potentiale for en effektiv energirenovering. Et nyudviklet koncept, hvor facaden nedrives, og genopføres som ny slank mur kombineret med nye effektive isoleringsmaterialer, som eliminerer kuldebroer, kan forny en bygnings liv samtidig med at murbinderne sikres, slutter Poul Dupont.

Yderligere oplysninger: Sektionsleder Poul Dupont, Teknologisk Institut, mail: pdc@teknologisk.dk mobil: 7220 3820

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • murbindere
  • byggeri og anlæg
  • teknologisk institut

Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivningsinstitut, der udvikler nye teknologier og omsætter viden til produkter, der har reel værdi for virksomheder og samfund. Læs mere på http://www.teknologisk.dk.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Kontakt

Niels Tradsfeldt

Pressekontakt Chefkonsulent Presseansvarlig, Corporate 7220 2769 / 7220 1066

Samuel Brøgger

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Robotteknologi, Odense 72 20 17 66