Pressemeddelelse -

”Først skal træet vises…” – så mange GB brugte danskerne juleaften

Facebook, Instagram og Twitter. Tal fra Telias netværk vidner om, at danskerne flittigt deler deres juleaften på nettet. Tidligere var sms den foretrukne form for julehilsner, men det er nu for alvor rykket over på sociale medier.

Hele 92.250 GB data fløj gennem Telias netværk i løbet af juleaftensdag. Danskernes dataforbrug i løbet af den 24. december afslører også, hvordan vi fejrer juleaften:

”Det er tydeligt at se, hvordan danskerne udnytter fridagen til at lade op til juleaften ved at sove lidt længere end normalt, hvor dataforbruget først tager fat ved 11-tiden. Helt frem til klokken 17 er der godt gang i mobilerne, når julehilsner, billeder af juletræer og de store mad-forberedelser deles. Mellem kl. 18 og 21 er der dog mere stille på nettet, hvilket tyder på, at vi koncentrerer os om familien og julemiddagen,” siger kommunikationsdirektør i Telia, Mette Honoré.

En undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Telia afslører desuden, hvilke billedmotiver vi allerhelst deler i julen. Således viser undersøgelsen, at julemånedens yndlingsmotiver blandt de 18-34-årige:

1. Vejret / landskaber
2. Juleudsmykning og juletræer
3. Situationer fra julefrokoster
4. Andre familiemedlemmer
5. Mad / bordopdækning

Selvom sms-forbruget er faldende, sendte Telias kunder hele 5.257.539 millioner sms’er i løbet af juleaften. Danskerne var hurtigst med tommelfingrene klokken 23:15, hvor der blev sendt hele 120 sms’er i sekundet

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • jul
  • sms
  • data
  • forbrug
  • tendens
  • telia
  • mobil

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera-koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien og Eurasien inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services samt tv-produkter. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er essentielt for, at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale