Gå til indhold
29 dage til Tinderbox

Pressemeddelelse -

29 dage til Tinderbox

TINDERBOX ÅBNER OM 29 DAGE

Tinderbox er klar til at åbne portene om 29 dage. Første band på scenen bliver australske Sheppard den 26. juni kl 13.15 på Gul Scene, vores teltscene. Vi knokler alle på kontoret og i marken for at få de sidste detaljer på plads, og for at få pladsen gjort klar til at modtage dig og de andre festivalgængere for første gang. Vi glæder os til at se dig.

Musikprogrammet er blevet modtaget vidunderligt positivt og med stor anerkendelse fra publikum og presse, som et af årets fineste og bredest favnende, og med nedslag hos nogle af de absolut mest interessante navne, der er på turné i år. The Prodigy, Hozier, Robbie Williams, Calvin Harris, Major Lazer, Ellie Goulding, Faith No More, James Blake, Kent, og Modest Mouse meldes alle I topform og klar til at indtage en af de fire scener, sammen med alle de andre artister. MagicBox-området bliver i sig selv en helt unik oplevelse med en sceneudsmykning og et område, hvor publikum, EDM artisterne og udsmykningen vil skabe særlig feststemning fredag og lørdag. Glæd dig, det bliver fantastisk.

Der kommer naturligvis en masse mad- og drikkevareboder, mange etableret af lokale restauratører og foreninger. Fællesnævneren er, at de vil sælge mad og drikke af høj kvalitet, lige fra vinbaren til sandwichmanden. Der kommer selvfølgelig også en bar med lokale øl, brygget på Fyn, som supplement til vores store barer, der vil byde på blandt andet kolde Tuborg RÅ, Grøn og vand.

Hvis du har købt en VIP-billet, kan du i VIP-området hygge dig i særlige barer med et bredt udvalg af drikkevarer, men også lægge festivalvejen forbi den odenseanske toprestaurant Pasfall.

På festivalpladsen kommer der en lang række aktiviteter og udsmykning, som vil skabe rammen for TINDERBOX. Du vil allerede fra Indgangen kunne se et 30 meter højt pariserhul, hvor der fra toppen vil være en formodentlig fantastisk udsigt udover Tinderbox.

Ved ankomst til festivalpladsen vil cyklisterne blive modtaget af et hold venlige mennesker fra Cykelisternes By Odense, der vil sørge for placering af cyklen i stativ.

Indgangs partiet præges på højre side af en 30 meter lang graffitivæg, der vil markere Graffitiens historie i Odense gennem 30 år. Når du går ind ad indgangen vil øjet møde en række tre meter høje bogstaver, der lyser TINDERBOX oppe på højen midt på pladsen. På højen kommer der også en opholds- og udsigtsterrasse i forbindelse med et champagne- og cocktailområdet. Herfra kan du se de tre af scenerne.

Inde på pladsen vil du se en stor overdækning, der giver skygge for solen, der forhåbentlig vil skinne over festivalen. Med en diameter på 32 meter vil den kunne blive et centralt mødested.

Du vil også blive mødt af store lysende palletanke på pladsen. Den lokale lysentrepeneur Kenneth Danielsen laver en lysinstallation af 50 palletanke. Tankene bliver opstillet som rumskabende elementer og kan anvendes som borde, siddemøbler osv., med lys i.

Tusindårsskovens eneste fritstående træ vil danne rammen om et skyggefuldt område med navnet ”Firstmovers”. Her vil Ungdomshuset Odense etablerer et mere end 600 m2 stort siddeområder lavet af paller. Der er også mulighed for at slappe af i Musikbibliotekets loungeområde med lytteposter, siddemøbler, musikquiz og andet musikrelateret udsmykning.

Der bliver meget mere at opdage på Tinderbox, som et hæklet hegn, et opholds- og aktivitetsområde fra StudieBy Odense, en masse drømmetræer, hvor du efter kinesisk forbillede kan skrive dine drømme ned og være med til at dekorere træerne.

Vi glæder os til at møde dig på Tinderbox 26 juni.

Emner

Kategorier


Tinderbox, Talsmand og pressekontakt, Ole Dreyer, ole.dreyer@tinderbox.dk

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark