Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Fantastisk opbakning til Tinderbox

FANTASTISK OPBAKNING TIL TINDERBOX

I mandags åbnede TINDERBOX for tilmeldingen af individuelle frivillige. Efter blot to døgn kan vi nu melde alle pladser som individuelle frivillige i første omgang fuldt besat - både før, under og efter festivalen.

Vi får muligvis brug for flere frivillige, når arbejdets omfang er helt på plads, så interesserede kan stadigvæk tilmelde dig via frivillig.tinderbox.dk, hvor de vil blive optaget på en venteliste. I tilfælde af, at behovet for frivillige bliver større, eller vi får afbud, tager vi frivillige fra ventelisten og tilbyder dem pladser først. Er man på ventelisten gives direkte besked, i tilfælde af at der bliver plads på et frivillig hold.

Vi vil gerne takke for den store opbakning og tilslutning, der er vist os fra frivillige i hele landet, og ikke mindst de mange Odenseanske foreninger, der ligeledes stiller med store hold af frivillige.

TINDERBOX er meget engageret i Odense by, Odenses borgere og Odenses kulturliv.

TINDERBOX bliver en helt enestående festival på det danske festival kort. Et højt niveau af internationale og nationale artister bliver bragt til byen, og vil sikre omtale af Odense som vært for TINDERBOX. TINDERBOX bliver et event som Odense aldrig har oplevet tidligere.

Samarbejdet med de frivillige ligger os meget på sinde, og vi er glade for den store opbakning og interesse vi har mødt fra alle i og omkring Odense. Den lokale forankring, og glæden ved at deltage i et stort kulturarrangement er en central værdi i TINDERBOX. Tak for den store opbakning.

Emner

Kategorier


Tinderbox, Talsmand og pressekontakt, Ole Dreyer, ole.dreyer@tinderbox.dk

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark