Pressemeddelelse -
Flere store navne til Tinderbox
Suede, Of Monsters and Men, Mac Miller, The Sandmen og Ukendt Kunstner udgør dette års sidste offentliggørelser til programmet for Tinderbox 2016
Kun et par minutter tog det, før Suede kunne melde udsolgt til deres kommende koncert i Koncerthuset København til februar; et show der er sat op i forbindelse med lanceringen af deres nye album ”Night Thoughts”, som udkommer d. 22. januar 2016.
Der er altså til stadighed massiv efterspørgsel efter de engelske britpop-legender, og vi kan nok forvente at høre kæmpehits som ”Animal Nitrate”, ”Trash”, ”Beautiful Ones” og ”The Wild Ones”, når Suede besøger Tusindårsskoven til sommer. Suede spiller lørdag på Tinderbox.
De får følgeskab af de islandske kometer Of Monsters and Men, den Pittsburgh- og USA-baserede rapper Mac Miller, et af Danmarks igennem tiderne bedste rockband The Sandmen og ikke mindst vinderne af P3 Prisen i år, Ukendt Kunstner.
”Med dagens tilføjelser in mente tør jeg godt sige, at programmet for 2016 bliver fantastisk! Det har været vigtigt for os at brede programmet ud, så vi dækker flere af de gængse genrer, og det synes jeg er lykkedes rigtig godt indtil videre. Vi oplever da også en meget stor efterspørgsel på billetter, og derfor skal man nok ikke vente for lang tid med at købe, hvis man for eksempel kun vil til Tinderbox torsdag, hvor vi blandt andet jo præsenterer Rammstein og The National”, udtaler festivalchef Brian Nielsen.
Tinderbox 2016 afholdes 23.-25. juni 2016 i Tusindårsskoven og har indtil videre følgende navne på programmet:
Rammstein, Volbeat, David Guetta, The National, Suede, Lukas Graham, Malk De Koijn, Dizzy Mizz Lizzy, The Minds of 99, Lost Frequencies, Mac Miller, Of Monsters and Men, Otto Knows, The Sandmen, Ukendt Kunstner, Yellow Claw og RL Grime.
Der tilføjes navne løbende.
Billetter er til salg på tinderbox.dk.
For yderligere info, kontakt os på info@tinderbox.dk eller 70 20 26 22.
Related links
Emner
Kategorier
For yderligere info, kontakt os på info@tinderbox.dk eller 70 20 26 22.