Gå til indhold
Tinderbox åbner billetsalg til 2. udgave af festivalen!

Pressemeddelelse -

Tinderbox åbner billetsalg til 2. udgave af festivalen!

Publikum var ifølge en Epinions-undersøgelse ovenud tilfredse med den første udgave af den nye odenseanske festival, Tinderbox. Hele 97% af de omkring 25.000 gæster på første udgave af Odenses nye festival Tinderbox var meget tilfredse med oplevelsen, og hele 83% af de 5.417 respondenter i Epinions-undersøgelsen fortæller, at de helt sikkert vender tilbage i 2016.

I 2015 gæstede bl.a. Robbie Williams, Calvin Harris, Ellie Goulding, The Prodigy og Major Lazer den nye festival.

Festivalchef Brian Nielsen udtaler:

”Det er næsten for godt til at være sandt. Det er den højeste tilfredshedsprocent, jeg nogensinde har set for en dansk festival, og det burde være komplet umuligt at ramme så højt i år 1. Vi var desværre ikke en økonomisk succes første år, men med denne respons fra publikum er jeg sikker på, at vi har fået skabt så mange ambassadører for Tinderbox, at vi kommer tæt på målet om skabe en ny fantastisk og levedygtig festival for Odense og Fyn!”

Tinderbox finder i 2016 sted d. 23-25. juni 2016.

”For at give os selv de bedste kort på hånden bookingmæssigt har vi valgt at lægge festivalen fra torsdag til lørdag. Som noget nyt og på opfordring fra publikum får vores meget succes-fulde MagicBox-scene fuldt program alle tre dage, og festivalen slutter altså med et brag lørdag d. 25. juni 2016”, fortæller Brian Nielsen.

Early Bird-salg starter onsdag d. 2. september 2015 kl. 12.00, og slutter fredag d. 11. september, hvorefter man vil kunne købe partoutbilletter til almindelig pris.

Billetprisen for de hurtige bliver kr. 1.150 plus gebyr for en 3-dages partoutbillet.

Billetstruktur 2016:

Early Bird partoutbillet 2. september kl. 12.00 – 11. september kl. 23.59

kr. 1.150,- plus gebyr

Almindelig partoutbillet 12. september 2015 kl. 12.00 – 31. marts 2016

kr. 1.395,- plus gebyr

Almindelig partoutbillet 1. april 2016 – 23. juni 2016

kr. 1.545,- plus gebyr

VIP partoutbillet 12. september – 23. juni 2016

kr. 2.395,- plus gebyr

Endagsbillet 1. december – 25. juni 2016

kr. 895,- plus gebyr

Emner

Kategorier


For yderligere information kontakt venligst:

Down The Drain Production – Brian Nielsen - 70202622

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark