Pressemeddelelse -
Tinderbox i fint selskab
Den nye danske festival Tinderbox i Odense er nomineret til en pris i den anerkendte internationale European Festival Awards, som uddeles under Eurosonic festival i Holland i starten af januar 2016.
Tinderbox er, trods det at festivalen kun har eksisteret i et år, blevet nomineret i kategorien Best Major Festival. Øvrige nominerede er blandt andre Pinkpop Festival i Holland, Bråvalla i Sverige og Primavera Sound i Spanien.
- ”Vi har fået en fantastisk start på festivalen for 2016 med annonceringen af bl.a. Rammstein og Volbeat til programmet, og det er virkelig positivt at opleve en meget stor efterspørgsel på billetter til festivalens anden udgave", udtaler festivalchef Brian Nielsen, og fortsætter:
- "Oven på en lidt ublid start og lidt meget støj fra det etablerede festivalmiljø i Danmark, så er det selvfølgelig fantastisk at få denne anerkendelse, selvom vi kun er nomineret til prisen, og det endda i en ret vild kategori! Vi gør os ikke forhåbninger om at vinde, men vi er blot stolte over, at man internationalt anerkender Tinderbox og tager os med på listen af nominerede sammen med de største festivaler i Europa”,
Afstemningen til European Festival Awards løber indtil d. 12. november.
Tinderbox finder sted i Tusindårsskoven d. 23. - 25. juni 2016. Følgende artister er offentliggjort til programmet:
Rammstein, Volbeat, The National, Dizzy Mizz Lizzy, Lukas Graham, Minds of 99 og Malk De Koijn.
Billetsalget er i gang og billetter kan købes via www.tinderbox.dk.
Yderligere information: info@tinderbox.dk
Related links
Emner
Kategorier
Tinderbox, Talsmand og pressekontakt, Brian Nielsen.