Pressemeddelelse -

Behandling af ludomani i aftentimerne tiltrækker ressourcestærke ludomaner

Det er en kendt sag, at individuelt tilpasset behandling giver de bedste resultater. Det gælder også, når det drejer sig om behandling af ludomani.

Behandlingscenter Tjele, der i en årrække har modtaget midler til behandling fra Sundhedsministeriet, styrker nu sit behandlingstilbud til ludomaner yderligere ved at starte aftenbehandling i Tjelehuset i København.

"Når vi har besluttet at føje aftenbehandling til vores tilbud, skyldes det, at vi oplever, at stadig flere ressourcestærke ludomaner opsøger Tjelehusets tilbud," siger daglig leder Anne-Margrethe Overgaard, "det er ofte mennesker, der er i job, og som gerne vil kunne passe jobbet i en vis udstrækning, samtidig med at de modtager behandling for deres spilleafhængighed. En del er også uddannelsessøgende, der har deres studier at passe i dagtimerne."

Med den nye mulighed for behandling i aftentimerne har Behandlingscenter Tjele føjet endnu et tilbud til paletten, der også rummer mulighed for en kombination af døgn-og ambulant behandling, dagbehandling samt individuelle samtaler eller terapiforløb.

"De mange forskellige tilbud og muligheden for at kombinere dem på kryds og tværs gør, at vi kan sammensætte en behandling, der passer til den enkelte, og i størst mulig grad tager hensyn til individuelle behov," fortæller Anne-Margrethe Overgaard videre.

Om ludomani

Ludomani er en anerkendt afhængighedslidelse, der er karakteriseret ved et vedvarende, ukontrollabelt forbrug af pengespil. Ludomani har ødelæggende konsekvenser for den spilleafhængiges familieliv, arbejdsliv og økonomiske situation, og der er en forøget risiko for at havne i kriminalitet.

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • spilleafhængighed
  • ludomani
  • tjelehuset
  • rådgivning om misbrug og behandling
  • behandlingcenter tjele

Regions

  • Hovedstaden

Tjele - Dansk Misbrugsbehandling er i dag Danmarks største private center for behandling af misbrug. Centret er landsdækkende og har siden 1990 tilbudt behandling af alkohol-medicin -og stofmisbrug med afsæt i 12-trins programmet, også kendt som Minnesotabehandling. I København og Aarhus tilbydes gratis behandling af ludomani.

Der tilbydes både døgn-og ambulant behandling samt et omfattende program for de pårørende.

Kontakt

Jan Meincke

Pressekontakt Centerleder Tjele-Dansk Misbrugsbehandling 70204080

Ingeborg Gorst-Rasmussen

Pressekontakt Koordinator Tværgående opgaver i organisationen 70204080

Søren Skensved

Pressekontakt Afdelingschef Ambulant behandling 40252560

Anne-Margrethe Overgaard

Pressekontakt Rådgiver/misbrugskonsulent Information og rådgivning 70204080

Christina Bredahl Frederiksen

Pressekontakt Daglig leder Information og rådgivning 70204080