Pressemeddelelse -

OVERSIGT: Her er de sider dine børn spiller ulovlige pengespil hos - Sådan stopper du det!

I Danmark er der i de senere år sket en stigning i antallet af mindreårige der spiller penge på Counter Strike. Ikke på traditionel vis, men ved at ”skin bette”. Ifølge en rundspørge foretaget af DR skinbetter børn helt ned i 10 års alderen.

Skinbetting er en særlig form for pengespil, hvor man benytter de våben og andre ting man har i spillet som indsatser. Disse skins kan være flere tusinde kroner værd, og det er altså potentielt store summer som børn kan spille for. Selve spillene som børn spiller er blandt andre online roulette.

Redaktør hos Esport-betting Toke Joensen uddyber:

”Det er et stort problem, at skinbetting er blevet tilgængeligt for mindreårige. Udbyderne af skinbetting har ikke licens til at udbyde spil i Danmark, så det er det vilde vesten.”

Der er allerede eksempler på, at børn er endt i decideret spillemisbrug som følge af skinbetting. Det er, ifølge Toke Joensen, et overset problem, i og med at børn slet ikke burde have mulighed for at spille pengespil:

”Lovlige licenserede esports bookmakere i Danmark benytter NemID, så der er ingen mulighed for at snyde med sin alder når man spiller. Når ulovlige udbydere træder ind på markedet, så kan de i princippet snyde alle og enhver uden at myndighederne i Danmark har mulighed for at straffe dem.”

Toke Joensen anbefaler forældre til at være ekstra opmærksomme på børnenes adfærd på nettet, især hvis de spiller Counter Strike:

”Det er som forælder vigtigt at være bevidst om, hvad børnene laver på nettet. Især hvis de spiller, da det er et udbredt fænomen i Counter Strike miljøet.”

Redaktør Toke Joensen anbefaler desuden at forældre tager forholdsregler, for at sikre, at deres børn ikke skinbetter:

”Et godt råd er at indstille internettet til at blokere for de uærlige hjemmesider, før børnene kommer i problemer. OpenDNS Family Shield er et gratis værktøj som jeg vil anbefale alle forældre at installere på deres børns computere, for at være på den sikre side.”

Esport-betting.dk anbefaler desuden forældre at tage snakken med børnene omkring farerne ved skinbetting. På Esport-betting.dk finder du en samlet liste over de ulovlige udbydere af skinbetting.

Related links

Emner

  • Retsvæsen

Esport-betting er en portal med fokus på esport og gambling. På siden kan man læse anmeldelser og vurderinger af alle de lovlige licenserede danske spiludbydere af spil på esport, og du finder også mere generel info om esport. Siden er administreret af passionerede esport-spillere og spillefugle, der gerne vil give danskerne mulighed for at overskue junglen af forskellige bookmakere.