Nyhed -

Dansk verdensmester i OCR

Dansk verdensmester i OCR

Forhindringsløb, inspireret af militære øvelser, er i kæmpe fremgang i både Danmark og på verdensplan. I weekenden blev der afholdt VM i sporten, der går under betegnelsen OCR (Obstacle Course Racing). OCR World Cup afholdes hvert år i Ohio, USA, og samler de bedste OCR løbere fra hele verden – blandt andet også fra Danmark. I år vandt Ida Mathilde Steensgaarden fantastisk dansk guldmedalje ialdersgruppen .

OCR i fremgang.

OCR er en kombination af motionsløb, crossfit og forhindringsløb, der til sammen er med til at presse deltagere fysisk, konditionelt og teknisk. Du kender måske allerede nogle af de danske OCR løb, som Nordic Race, Reborn In Hell og Toughest. Ekstremsporten har, i sin korte levetid, haft en enorm fremgang i Danmark. For få år siden var der kun et meget lille udvalg af OCR løb, men i dag findes et bredt udvalg af løb fra mange forskellige arrangører i hele landet. Udvikling i antallet af deltagere til OCR løb har været stigende siden Nordic Race for første gang arrangerede OCR-løb i 2012??. Det er ikke længere en niche sport for de ”hårdeste” macho atleter, men en udfordring som alle danske motionister kan prøve kræfter med.

World Cup

53 forhindringer fordelt på 16 km i benhårdt terræn og i 2 graders kulde. For mange lyder det nok komplet vanvittigt, men det var konkurrencevilkårene for de kvalificerede til weekendens OCR World Cup i Ohio. Selvom OCR er et løb som alle kan prøve kræfter med er der også udsprunget en dansk elite, der igennem gode resultater i hjemlige OCR løb havde kvalificeret sig til VM i Ohio. Danskerne klarede sig så godt at vi i stolt kan kalde Ida Mathilde Steensgaard verdensmester. Ida vandt i sin aldersgruppe 18-24 år.

Mit mål var at gennemføre alle forhindringer. Vidste godt at hvis dette lykkedes, så havde jeg gode chancer – men havde ikke i min vildeste fantasi troet det ville blive til en 1. plads, med hele 9 minutter ned til 2. pladsen i min aldersgruppe.” udtaler Ida Mathilde Steensgaard, nykåret dansk verdensmester i OCR.

OCR løb er i sin natur krævende og finder sted i vanskelige terræner. For at finde verdens bedste OCR løbere, var der om muligt, skruet ekstra op for sværhedsgraden i Ohio og det kunne mærkes hos de danske deltagere.

"Banen var imponerende. Jeg har løbet en del OCR løb gennem min tid som OCR løber, men denne bane er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, en ægte verdensmesterskabs bane. Distancen på 16,5 km var egentlig overkommelig, men terrænet på banen var utroligt teknisk og et at de mest ekstreme terræns jeg endnu har oplevet. Man skulle konstant manøvrere sig over og under træstammer, gennem isnende vand og dyb mudder, kravle op ad stejle stigninger og glide ned ad stejle skrænter. Der var ingen hvile på denne bane." - Ida Mathilde Steensgaard om VM banen.

Udover Ida var der flere danske deltagere der kom hjem med flotte resultater. Blandt andet kom Nikolaj Dam ind på en flot 5. plads i herrernes elite kategori.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • world cup
  • vm
  • ocr
  • træning
  • trustedsport
  • sport
  • motionsløb
  • løb

Kontakt

Jakob Bramming

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig Kommunikation & markedsføring 29724430