Nyhed -

Ny dansk løbe app

af Fitnews.dklæs artiklen her >

Med lanceringen af app’en TrustedSport får de danske løbere mulighed for at rate og dele deres sportsoplevelser. Derved bliver det nemt at få inspiration og finde frem til de bedste løbeevents, der matcher den enkelte løbers ønsker og behov.

TrustedSport er Danmarks første sports app, hvor brugerne har mulighed for at finde anmeldelser af løbeevents samt rate og dele deres sportsoplevelser med hinanden. Ved få klik kan man få anmeldelser og information om løbeevents. Når målstregen er krydset, kan man rate løbet – både overordnet og på en række uddybende parametre samt skrive en kort kommentar. Ens rating deles nemt med de andre brugere, arrangørerne og i ens sociale netværk.

Find vej gennem sportsjunglen

Ideen til TrustedSport er opstået som konsekvens af, at udvalget af løbeevents er vokset enormt i løbet af de seneste år. Statistisk fra MotionDanmark viser, at der i 2013 blev afholdt 1.160 motionsløb i Danmark, hvilket er en fordobling siden 2008. De mange løb gør det svært at finde de bedste løbeevents, og de events, som matcher den enkeltes løbers behov, fysiske niveau og ønsker i forhold til fx pris, størrelse på event, rute, stemning, faciliteter, beliggenhed og arrangør. Men med lanceringen af TrustedSport bliver der hjælp at hente i sportsjunglen.

Fokus på kvaliteten af løbeoplevelsen

Men ambitionen med TrustedSport er også, at app’en kan fungere som brobygger mellem løberne og arrangørerne og øge fokus på kvaliteten af løbeevents. Arrangørerne får med TrustedSport en gratis online markedsplatform, hvor de kan oprette deres løbeevent, få ratings og feedback fra deltagerne.

App’en kan downloades i AppStore fra 2. September. og indtil da kan du læse mere om projektet på: www.trustedsport.com

Emner

  • Sport

Kategorier

  • app
  • motion
  • løb
  • motionsløb
  • løbeapp
  • løbeevents

Kontakt

Jakob Bramming

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig Kommunikation & markedsføring 29724430