Nyhed -

Nyt tilbud til børn af misbrugere åbner i Favrskov

Det er et samarbejde mellem Favrskov Kommune og TUBA, der har gjort det muligt at åbne det nye tilbud til unge. Afdelingen tilbyder gratis terapi til unge mellem 14 og 35 år, der har haft en barndom med en misbrugende mor eller far. Tilbuddet har forventet opstart i januar 2015. Allerede nu søger TUBA en medarbejder til afdelingen

Hjælp til svigtede børn og unge

TUBA er en landsdækkende organisation, og afdelingen i Favrskov er den 15. i rækken. Der har været 10.000 vis af samtaler i TUBAs regi. TUBA har gode erfaringer med at hjælpe de unge videre, så de kan tage en uddannelse og være i stand til selv at stifte familie på en mere tilfredsstillende måde.

- Alkoholmisbrugeren er garanteret hjælp igennem loven, men for de unge, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer er der ingen garanti for hjælp – selvom forskningen siger, at de er mindst lige så hårdt belastet. I TUBA kan vi hjælpe dem, forsikrer landsleder i TUBA Henrik Appel, der glæder sig over det frugtbare samarbejde med Favrskov Kommune.

Brug for hjælp? 

Man kan allerede nu henvende sig til favrskov@tuba.dk, hvis man har brug for hjælp i TUBA Favrskov. 

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171