Pressemeddelelse -

Ekstremt behov for ansvar og kontrol – konsekvensen af at vokse op i et misbrug

Ansvar og kontrol er næsten medførte egenskaber, når man vokser op i misbrugsfamilie. Når mor eller far har været optaget af øl og stoffer frem for madpakker og rengøring, lærer barnet hurtigt at tage ansvar selv. Lær mere om de problemer, det kan skabe for barnet senere i livet, når TUBAs nystartede afdeling i Helsingør onsdag inviterer til gratis foredrag

Efterårets foredrag og undervisningsprogrammer er allerede godt i gang hos TUBA, der hjælper med terapi og rådgivning til unge, der er børn af misbrugere.

Under foredraget ’Ansvar’ vil Helsingørs dygtige terapeuter gribe fat i de alvorlige følger, det kan have for et barn at vokse op i en misbrugsfamilie.

Når man er vokset op med en døddrukken mor eller far, bliver det helt fra barns ben naturligt at tage ansvar både for en selv og sine omgivelser. Et konstant behov for kontrol og ansvar skabes. Det kan give store problemer, når man i voksenlivet indimellem er nødsaget til at give slip på kontrollen og stole på andre.

TUBA inviterer dig fra en familie med alkohol- og misbrugsproblemer til et foredrag. Denne eftermiddag vil vi tage fat i på de konsekvenser, det kan have for dig at føle så meget ansvar overfor andre, og du vil lære, hvordan du lettere slipper ansvaret og kontrollen.

Foredraget finder sted onsdag 29. oktober, kl. 16.00-17.30 hos TUBA-afdelingen i Helsingør, Lundegade 17, 3000 Helsingør.

Dette er bare ét iblandt mange flere undervisningstilbud og foredrag, hvor du kan lære mere om livet i en alkoholfamilie, om at kende sig selv og sætte grænser.

Se hele programmet for efteråret på http://www.tuba.dk/alle-begivenheder og på www.facebook.com/TUBADanmark/events

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og fortællingerne fra andre unge. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag efter foredraget. Her vil der for dem, der er interesserede i det, være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt.

Fakta: 

TUBA er en landsdækkende organisation, der hjælper alle mellem 14 og 35 år, der er vokset op med forældre, der drikker. Hjælpen er gratis og anonym.

Lyst til at snakke? Hver mandag, onsdag og torsdag fra 18-21 er vores online rådgivning åben. Her kan du helt anonymt, chatte om det du har på hjertet. 


Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • Helsingør
  • gratis
  • foredrag
  • unge
  • tuba
  • misbrug

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171