Pressemeddelelse -

Foredrag i Næstved: Jeg kan ikke sætte grænser, fordi jeg er barn af en misbruger

Lær mere om, hvordan en opvækst i en misbrugsfamilie, kan udfordre dine evner til at være tro imod dig selv, og hvordan mistillid kan ødelægge dine relationer.

Hvorfor er det så svært at sige fra og sætte grænser? Hvorfor er det så svært for mig at stole på de mennesker, jeg holder af? Hvad er et almindeligt liv med almindelige problemer? Stiller du ofte dig selv disse spørgsmål, så kom til foredraget ’Grænser, tillid og normalitet’ i TUBA Næstved og få svar.

De mange foredrag og undervisningsprogrammer for 2015 er allerede godt i gang hos TUBA, der hjælper unge, der er børn af misbrugere med terapi og rådgivning.

Den 15. april kl.16-17:30 inviterer TUBA Næstved til foredraget ’Grænser, tillid og normalitet’ på Jernbanegade 9, 2.sal, 4700 Næstved.

Dette er bare ét iblandt mange flere undervisningstilbud og foredrag i TUBA, hvor du kan lære mere om livet i en misbrugsfamilie, om at kende sig selv og sætte grænser.

Se hele programmet for efteråret på www.tuba.dk/alle-begivenheder og på www.facebook.com/TUBADanmark/events.

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og fortællingerne fra andre unge. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag. Her vil der være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt.

Fakta:

TUBA er en landsdækkende organisation, der hjælper alle mellem 14 og 35 år, der er vokset op med forældre, der drikker. Hjælpen er gratis og anonym.

Lyst til at snakke? Hver mandag, onsdag og torsdag fra 18-21 er vores online rådgivning åben. Her kan du helt anonymt, chatte om det du har på hjertet.

Emner

  • Sociale spørgsmål

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser. 

TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171

Relateret materiale