Pressemeddelelse -

Har jeg ret til at leve mit eget liv, når mor og far drikker?

Er du så opmærksom på andres følelser og behov, at du glemmer dine egne? Få viden om, hvordan din opvækst kan have påvirket dig til at overse dig selv. Få hjælp til at få hovedrollen i dit eget liv, når TUBA Kolding inviterer til gratis foredrag under overskriften ’Retten til eget liv’ d. 21. april.

De mange foredrag og undervisningsprogrammer for 2015 er allerede godt i gang hos TUBA, der hjælper unge, der er børn af misbrugere med terapi og rådgivning.

TUBA Kolding inviterer dig, der er vokset op i en misbrugsfamilie til et foredrag. Vi vil sætte fokus på de mønstre, der opstår, når man er barn fra en misbrugsfamilie, og hvordan du kan komme til at leve dit eget liv, selvom din mor eller far drikker eller tager stoffer.

Foredraget afholdes tirsdag, d. 21. april hos TUBA Kolding, Ny Vestergade 3, 3. sal, 6000 Kolding.

Vi vil sætte fokus på, hvordan du kan få hovedrollen i dit eget liv og skabe den fremtid du ønsker.

Dette er bare ét blandt mange flere undervisningstilbud og foredrag i TUBA, hvor du kan lære mere om livet i en misbrugsfamilie, om at kende sig selv og sætte grænser.

Se hele programmet for efteråret på www.tuba.dk/alle-begivenheder og på www.facebook.com/TUBADanmark/events.

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og fortællingerne fra andre unge. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag. Her vil der være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt.

Fakta:

TUBA er en landsdækkende organisation, der hjælper alle mellem 14 og 35 år, der er vokset op med forældre, der drikker. Hjælpen er gratis og anonym.

Lyst til at snakke? Hver mandag, onsdag og torsdag fra 18-21 er vores online rådgivning åben. Her kan du helt anonymt, chatte om det du har på hjertet.

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser. 

TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171