Pressemeddelelse -

Hjælp til børn af misbrugere i Silkeborg

Når man er vokset op med forældre der drikker, er det faktisk overraskende svært at finde kvalificeret hjælp. Derfor rejser mange unge langt efter terapi der virker.  Men i Silkeborg kan de unge godt spare busbilletten. Efter sommer starter en samtalegruppe for børn af misbrugere.

Donation gør det muligt

Det er organisationen TUBA - Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere, der har fået støtte af LIons Club Silkeborg til at opstartet  gruppen som et et-årigt projekt.  

I en samtalegruppe vil børn af misbrugere få mulighed for at møde andre jævnaldrende, der står i samme situation.

Gruppeterapi

Gruppen bliver organiseret af psykoterapeut Mette Clausen fra TUBA i Aarhus, den tætteste afdeling.

'I samtalegruppen handler det om at blive klogere på sig selv. Om at få øget indsigt og bevidsthed. Du får muligheden for at være nysgerrig og undersøgende på 'Hvem er jeg?'. Gruppeterapi handler om at have et ”rum” hvor du kan dele dine tanker, bekymringer og afsavn. Her vil du blive lyttet til og forstået som den du er, uden at du skal føle dig forkert eller alene,' fortæller Mette Clausen.

Får hjælp til at tage vare på sig selv

I TUBAs samtalegruppe hjælper professionelle med at udvikle børn af misbrugere således, at de på en sund og god måde lærer at tage vare på og ansvar for sig selv.

Desuden har TUBA gode resultater i at hjælpe med at få redskaber i forhold til de relationer, de ønsker at blive bedre til at indgå i, nemlig relationer til venner, kæreste, partner, familie, kollegaer, skolekammerater mv.

Er du interesseret i at komme i gruppe i TUBA i Silkeborg, kontakt den nærmeste afdeling – Aarhus på aarhus@tuba.dk.  

Du kan også gå ind på www.tuba.dk hvor du vil kunne finde yderlig oplysning om hvad TUBA er.



Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • tuba
  • terapi
  • børn
  • behandling

Regions

  • Silkeborg

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171