Pressemeddelelse -

Når øller og stoffer var vigtigere end mad og lektiehjælp – er parforhold ekstra svært

Fuldtidsmisbruger er lig med "deltids" mor eller far. Resultatet bliver ofte et barn, der tror mere på svigt og mistillid end nærvær og kærlighed. Hør mere når TUBA Århus mandag inviterer til et gratis foredrag om ’Nære relationer – venskaber og parforhold’

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. Efterårets foredrags og undervisningsprogrammer er nu allerede i gang.

Børn af misbrugere er vokset op i en tilværelse, hvor nærvær ikke har været en selvfølge. Selvstændighed og distance er recepten på en voksentilværelse, og det giver ofte store komplikationer, når man skal indgå i nære relationer til en ven/veninde eller kæreste.

TUBA inviterer dig fra en familie med alkohol- og misbrugsproblemer til et foredrag, der skal hjælpe dig til at indgå i nære relationer med andre mennesker.

Foredraget finder sted mandag 20. oktober, kl. 16.30-18.00 hos TUBA afdelingen i Århus, Frederiksgade 75,1, 8000 Århus.

Dette er bare ét iblandt mange flere undervisningstilbud og foredrag, hvor du kan lære mere om livet i en alkoholfamilie, om at kende sig selv og sætte grænser.

Se hele programmet for efteråret på www.tuba.dk/alle-begivenheder og på www.facebook.com/TUBADanmark/events  

Drop-in betyder, at du bare kan møde op uden at melde dig til først. Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og fortællingerne fra andre unge. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag.

Fakta:
TUBA er en landsdækkende organisation, der hjælper alle mellem 14 og 35 år, der er vokset op med forældre, der drikker. Hjælpen er gratis og anonym.

Lyst til at snakke? Hver mandag, onsdag og torsdag fra 18-21 er vores online rådgivning åben. Her kan du helt anonymt, chatte om det du har på hjertet.

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • misbrug
  • aarhus
  • parforhold
  • foredrag
  • tuba
  • unge
  • terapi

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171