Pressemeddelelse -

Ny TUBA terapeut glæder sig til at gøre en forskel

Helle Starup Mortensen er fra 1. november deltids ansat i TUBA Bornholm. Helle har været knyttet til TUBA Bornholm siden 2011, som frivillig-terapeut og i en periode som freelance ansat.

'Det er meningsfuldt at have mit terapeutiske virke i et specifikt, specialiseret tilbud som TUBA. Jeg oplever det gensidigt udviklende og nærende at arbejde med individuelle samtaler og med gruppe forløb,' fortæller Helle om sin nye stilling.

Børnene betaler prisen

Børn i alkoholfamilier må ofte i en tidlig alder tage ansvar for familien, og den pris, de betaler for en barndom i angst og uvished, er høj. Den svære opvækst i en familie med alkoholmisbrug giver mange unge et svært voksenliv. Problemerne kan tårne sig op i en sådan grad, at den unge ikke har overskud til hverken uddannelse eller arbejde, og de kan slås med skyld og skam, ensomhed, angst og depression, dårligt selvværd og vanskeligheder ved at indgå i et parforhold. TUBAs specialiserede personale har stor succes med at hjælpe de unge igennem netop problemer fra en misbrugsfamilie.

TUBA gør en forskel

Helle glæder sig derfor især til at kunne være med til at bidrage og medvirke til at gøre en forskel for unge fra misbrugshjem på Bornholm, og hun glæder til at være en del af en organisation, som gør en stor forskel også i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Helle er uddannet gestaltterapeut i 2010, men oprindeligt er den nye TUBA-medarbejder uddannet lærer indenfor kost og sundhed, hun har arbejdet med undervisning, vejledning, mentor i beskæftigelsesområdet i mange år, senest med borgere sygemeldt med stress/depression.


Emner

  • Sociale spørgsmål

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser.

TUBA er en selvstændig organisation under Blå Kors Danmark.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171