Pressemeddelelse -

Perfektionisme og kontrol er vilkår for et misbrugsbarn


De mange foredrag og undervisningsprogrammer for 2105 er allerede godt i gang hos TUBA, der hjælper unge, der er børn af misbrugere med terapi og rådgivning.

Hvorfor er det så svært at miste kontrol? Hvordan kan jeg udfordre min indre perfektionist og få mere plads til hele mig?

Disse er spørgsmål, der fylder meget, når man er vokset op i en misbrugsfamilie. Mange unge i TUBA stiller uhensigtsmæssigt store krav til sig selv og lider under det. Ligeså har mange unge fra misbrugsfamilier ekstrem brug for kontrol. Det er redskaber man lært at bruge for at sikre en uudholdelig tilværelse i opvæksten.

TUBA inviterer dig fra en misbrugsfamilie til et foredrag, der skal give dig en større viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag.

På dette foredrag zoomer vi ind krav og perfektionisme og giver råd til, hvordan du kan arbejde med minimere kravene og behandle dig selv bedre.

Foredraget finder sted onsdag d. 4. marts kl. 16-17.30 på Lundegade17b, 3000 Helsingør.

Dette er bare ét iblandt mange flere undervisningstilbud og foredrag, hvor du kan lære mere om livet i en alkoholfamilie, om at kende sig selv og sætte grænser.

Se hele forårsprogrammet for 2015 på www.tuba.dk/alle-begivenheder og på www.facebook.com/TUBADanmark/events.

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og fortællingerne fra andre unge. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag efter foredraget. Her vil der for dem, der er interesserede i det, være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt.

Fakta:

TUBA er en landsdækkende organisation, der hjælper alle mellem 14 og 35 år, der er vokset op med forældre, der drikker. Hjælpen er gratis og anonym.

Lyst til at snakke? Hver mandag, onsdag og torsdag fra 18-21 er vores online rådgivning åben. Her kan du helt anonymt, chatte om det du har på hjertet.

Emner

  • Sociale spørgsmål

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser. 

TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171