Pressemeddelelse -

Tynd stålbørste til nem rengøring af svejsesømme

Der stilles ofte store krav til sammenføjningen af rørledninger, og derfor svejses de i flere trin. Hver enkelt svejsesøm skal efterfølgende rengøres, så der kan lægges flere svejsesømme ovenpå. Tyrolit Premium*** Pipeline-børsten er en ny type stålbørste, der kun er 6 mm bred. Den er specialudviklet til hurtig rengøring før og efter svejsning og kan anvendes til både stål og rustfrit stål.

Ofte anvendes der grovrensere af nylon til denne type opgaver. Fordelen ved at anvende dette produkt i stedet er, at børsten er meget tyndere, hvilket gør det nemmere at nå svejsesømmen. Desuden kan almindelige vinkelslibere op til 12.000 o/min. anvendes, da stålbørsten er godkendt til meget højere omdrejningstal. Stålbørsten efterlader heller ikke nogen belægninger ved højere temperaturer.

- På trods af navnet på produktet, Pipeline-børste, så kan den ikke kun bruges ved svejsning af rør, men også ved alle typer af grovere svejsninger, siger Göran Nyberg, produktchef hos Tyrolit. Det er et meget anvendeligt produkt for alle, der arbejder med svejsning og smedeopgaver.

Tyrolit Premium*** Pipeline-børsten fås i to varianter: én tilpasset til stål og én tilpasset til rustfrit stål. Begge er kun 6 mm brede.

Emner

  • Anlægsindustrien

Tyrolit er en af verdens største producenter af værktøjer til slibning, skæring, savning, boring og afretning samt leverandør af værktøjer og maskiner, der er synonym med høj kvalitet, innovative løsninger og stor erfaring. Vi investerer løbende i udvikling af nye teknologier, der er tilpasset de behov, vores kunder og omverdenen har, med fokus på miljøvenlig teknologi. Virksomheden har 29 produktionsanlæg i 13 lande og opererer i mere end 65 lande. Vi var i 2014 omkring 4.600 medarbejdere, havde en omsætning på omkring 600 millioner Euro og er en del af Swarovski Group. Vi har hovedsæde i Schwaz, Østrig. www.tyrolit.com