Nye museer og udstillinger viser vej i tysk og europæisk historie

Fra Romerriget over Luthers reformation til det tredje riges blomstring og fald. Få steder i Europa findes – trods krig og ødelæggelse - så rige historiske vidnesbyrd som i det centrale Tyskland.

Flere historiske jubilæer og mærkedage nærmer sig, og de markeres flere steder med særudstillinger, nye bygninger og museer, hvor historien kan studeres, for eksempel i Weimar, Eisenach, Köln, Braunschweig og Berlin.

Venlig hilsen

Tysk Turist Information

Private har rejst 475 mio. kr. til at genrejse Berlins Slot

Mens Berlins Byslot, der blev delvis ødelagt under 2. verdenskrig og revet ned i 1950, vokser frem på en af de mest centrale pladser i centrum, kan foreningen Berlin Slots Venner glæde sig over at have indsamlet langt over halvdelen af de 105 mio. euro (knap 790 mio. kr.), der er målet.

63 mio. euro er det blevet til, og foreningen er overbevist om, at resten af pengene nok skal komme.

Der er også stadig noget tid at løbe på, inden slottet skal stå færdig i 2019 og åbne med bl.a. Etnografisk Museum, Humboldt-Universitetets videnskabelige samlinger og et stort konferencecenter.

De mange millioner, som indsamles blandt private donorer, skal gå til udformning af tre historiske facader samt den historiske facade inde i den indre gård.

Resten af rekonstruktionen på i alt 670 mio. euro betales af forbundsstaten, mens delstaten Berlin betaler en mindre del af byggeriet.

Bag genopførelsen af slottet ligger bl.a. ønsket om at genskabe en del af det historiske centrum, der blev hårdt ramt af bombardementer under 2. verdenskrig og efter genforeningen er bebygget med moderne bygninger.

Weimar gør klar til Bauhaus’ 100 års arkitekturjubilæum

Der er stadig to år til Bauhaus-skolens 100 års fødselsdag, men et nyt Bauhaus-museum i Weimar, hvor Bauhaus-skolen blev oprettet under arkitekten Walter Gropius, forventes at blive færdigt i god tid før jubilæet.

Det var Gropius, der samlede den europæiske avantgarde inden for kunst og design og sammen med blandt andre Lyonel Feininger, Wassiliy Kandinsky, Paul Klee, Gerhard Marcks, Johannes Itten, Oskar Schlemmer og László Moholy-Nagy skabte datidens mest moderne kunstskole.

Med det nye Bauhaus-museum bliver der plads til den vigtigste samling fra Bauhaus-skolens første år med flere end 10.000 genstande.

En del af samlingen kan, indtil det nye museum er færdigt, ses i det gamle Bauhaus-museum i Weimar. Her vises lige nu også en særudstilling med titlen Weimar. Modellstadt der Moderne?

Udstillingen stiller spørgsmålstegn ved, om årene som Bauhaus-by så også fik arkitektonisk indflydelse på Weimar.

Der er nemlig ikke meget Bauhaus at se i Weimar. Et enkelt prøvehus, Haus am Horn, står tilbage fra den første Bauhaus-udstilling i 1923. Derudover er den oprindelige kunstskole, tegnet af den belgiske arkitekt Henry van de Velde og nu navngivet Bauhaus Universitetet, ført tilbage til sin oprindelige skikkelse og står med Walter Gropius’ originale møbler og inventar i det, der dengang var hans kontor.

Nyrenoveret Wartburg skal vise jubilæumsudstilling om Luther

2017 markeres 500-året for reformationen i hele Tyskland, og de steder, som Luthers navn er tæt forbundet med, har særlige begivenheder i kalenderen.

Blandt andet Eisenach, byen i Thüringen, hvor Luther fik ry som opvakt gymnasieelev på Latinskolen (nu Luther Gymnasium), mens han boede hos familien Cotta (nu Lutherhaus), senere prædikede i Georgenkirche og i 1521-22, forklædt som Junker Jörg på Wartburg, oversatte Det Ny Testamente fra græsk til tysk og dermed lagde grunden til et fælles tysk skriftsprog.

Wartburg er blevet restaureret og gjort klar til en stor udstilling, Luther og tyskerne (Luther und die Deutschen) i forbindelse med reformationsjubilæet.

Udstillingen på Wartburg er en af tre store landsudstillinger i jubilæumsåret. De to andre nationale Luther-udstillinger vises i Berlin og i Wittenberg.

Köln bygger nyt museum oven på romerske udgravninger

Siger man Köln, tænker de fleste på domkirken, der da også dukker op på enhver top-ti-liste over Tysklands største seværdigheder.

Færre ved, at Köln var en stor romersk provinshovedstad i Niedergermanien med 45.000 indbyggere og kendt som Colonia Agrippina.

En stor del af den romerske fortid ligger da også gemt under jorden, og derfor vil et nyt stort museumsprojekt midt på rådhuspladsen da heller ikke kun bestå af bygninger over jorden, men også føre gæster ned under jorden, hvor resterne af de romerske statholderes palads Praetorium gemmer sig. Museet, der skal åbne i 2019, har endnu ikke fået navn.

Den nye museumsbygning over jorden skal fortælle om, hvad der skete på stedet efter romerrigets fald. Rådhuspladsen var f.eks. i middelalderen Kölns jødiske kvarter samt de kristnes guldsmedekvarter.

Får man lyst til at vide mere om Kölns romerske fortid, kan man finde romerske bygninger og ruiner på et bydelskort. Også sammenhængen mellem datidens og vore dages gader kan ses på kortet. Får man lyst til at vide mere om Colonia Agrippina, anbefales et besøg i Römisch-Germanishes Museum.

Braunschweig genåbner historisk kunstsamling i ny glans

Et af Europas ældste kunstmuseer, Herzog Anton Ulrich Museum (HAUM), som blev grundlagt i Braunschweig i 1754, er netop genåbnet efter at have været lukket i næsten otte år.

Samlingerne var blevet for trange og præsentationen for støvet i den hidtidige udstillingsbygning i italiensk senrenæssance, tegnet af Oskar Sommer.

Genåbningen er blevet modtaget med superlativer og fornemme anmeldelser i den tyske presse, der roser HUAM for nyophængningen, der kaldes imødekommende, moderne og overraskende. Derudover får også arkitekturen i den tilbygning, der har føjet 800 nye kvadratmeter til det i forvejen store hus, rosende ord med på vejen.

Indenfor præsenteres en af Tysklands vigtigste kunstsamlinger, herunder en lang række hovedværker fra barokken, foruden en af Europas største grafiske samlinger. Man finder kort sagt værker af en lang række af gamle og nye mestre fra kunsthistoriens Blå Bog – fra Rubens, Rembrandt og Vermeer over Cranach, Dürer og Holbein til Picasso og Ernst Ludwig Kirchner.